Claes Antonsen og Thomas Helmig.

Thomas Helmig hjælper Claes Antonsen tilbage på scenen: Venner for livet

Under Claes Antonsens mediestorm har Thomas Helmig været en fast støtte. De er både barndomsvenner fra Aarhus, men har også arbejdet sammen i snart fem årtier.

En af de mest arbejdsomme musikere i Danmark blev stort set arbejdsløs fra den ene dag til den anden efter DR’s dokumentarserie ”Sexisme i musikbranchen”.

LÆS OGSÅ: Linse trækker opslag tilbage: Fik mere end 100 tilbud

Artiklen fortsætter under videoen...

Claes Antonsen måtte se sit livsværk, The Antonelli Orchestra, blive fyret fra både ”Toppen af Poppen” og ”Vild med dans”, efter at kvindelige musikere fortalte, hvordan de havde oplevet grænseoverskridende adfærd i kommentarer fra den 61-årige trommeslager.

Men under hele Antonsens nedtur har Thomas Helmig været der for ham. De er barndomsvenner fra Aarhus og har arbejdet sammen i snart fem årtier. Og når Helmig i denne uge udgiver et nyt album, er det som altid med Claes Antonsen på trommer. Det vil han uden tvivl også være på en kommende turné. Indspilningerne har været en meget følsom proces, da albummet ”Sortedam” rummer syv sange, Helmig skrev i månederne efter sønnen Hugos død.

– Vi har delt det meste af vores liv sammen på godt og ondt og i tykt og tyndt. Vi har rejst verden rundt og har det meget sjovt, når vi er sammen. Vi er tætte og kan tale om alt, der behager eller nager os i vort liv. Thomas, jeg elsker hvert et minut, vi har tilbragt sammen, og jeg glæder mig til at dele resten af mit liv med dig, skrev Claes i sidste uge i en 60-års fødselsdagshilsen til manden, han ikke tøver med at kalde sin bedste ven.

LÆS OGSÅ: Frederik og Morten tager stort skridt mod juridisk forældreskab

Her ses en blåhåret Thomas Helmig optræde i selskab med Claes Antonsen på trommer under en koncert på Roskilde Festival 2022.

Mens Helmig ikke offentligt har taget Claes Antonsen i forsvar, så har hans hustru, Renée Toft Simonsen, 59, ikke lagt fingrene imellem i sin kritik af den behandling, han har fået. Deres venskab strækker sig tilbage til tiden på Marselisborg Gymnasium.

– At nogen har følt sig stødt over de ytringer, er helt ok. At jeg personligt ikke ville blive stødt over nogen af de ytringer, er også helt ok. Det handler om normer, og de er forskellige, for mennesker, for tider, for kulturer. Når forskellige normer mødes, er det rigtig vigtigt, vi kan finde et fælles sprog, en fælles forståelse, fælles normer at være sammen om – det kræver samtale, og den samtale burde have fundet sted, slår Renée Toft Simonsen fast. 

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.