Joakim Mæhle skal være far: Deler søde detaljer
Joakim Mæhle kan se frem til titlen som far.
Den 27-årige landsholdsspiller Joakim Mæhle, der til daglig spiller i Wolfsburg, skal være far. Det afslører han i et fælles opslag på Instagram med kæresten Büsra Barut.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Vi kan ikke vente med at møde dig, skriver parret til billeder af blandt andet babybulen og et scanningsbillede.
LÆS OGSÅ: Jackie savner "Forsidefruer": Vil lave skuespil med Janni
Men et af billederne viser en sød detalje. Her ses nemlig en landsholdstrøje med nummer fem, hvor der står "far". Samtidig står der to små hæklede, blå sko.
Joakim deler interessen for fodbold med kæresten Büsra Barut. Hun har nemlig tidligere spillet i FC Nordsjælland og Brøndby og spiller for tiden for B93. Derudover er hun jævnaldrende med Joakim.
Büsra har både danske og tyrkiske rødder, og har ligesom Mæhle spillet for landsholdet, men her er der tale om det tyrkiske landshold.
Parret har været sammen i flere år, men holdt i 2022 en pause, hvor Joakim så den jævnaldrende Mia Minell Haugaard, men i 2024 fandt Joakim og Büsra sammen igen, og nu skal de altså være forældre sammen.
LÆS OGSÅ: Hella Joof oplever en kløft med sin datters generation: "Der har vi jo et kæmpe problem"