Lægerne kæmper for Anni Fønsbys syn: Det føles som at kigge gennem en dugget rude
Den 51-årige model har store problemer med synet efter en voldsom hornhindebetændelse.
En voldsom hornhindebetændelse, der i flere måneder fik lov at udvikle sig, selv om hun søgte hjælp, der hvor hun havde fået linseoperationer, kan have givet Anni Fønsby permanente synsskader.
– Jeg kan nu se med 30 procent på det ene øje og 80 procent på det andet. Det føles som at kigge gennem en dugget rude. Jeg er meget belastet af det. Jeg får hurtigt hovedpine og ondt i øjnene, fortæller Anni, 51, der bliver fulgt tæt af de øjenlæger, der prøver at redde hendes syn.
– Hvis jeg bare vidste, at det var overstået på et tidspunkt, så ville det være til at holde ud. Øjenlægerne synes, der er en lille bedring, men det er så lidt, så jeg ikke selv kan mærke det. Men nu skal jeg trappe ud af noget medicin. Så kan det være, det hjælper på mit slørede syn.
LÆS OGSÅ: Så mange penge tjener Geggo
Selv om hun står midt i en krise, fandt hun alligevel overskud til forleden at deltage i Thin Blue Lines arrangement i Lyngby.
Den velgørende organisation samler økonomisk støtte til alvorligt tilskadekomne politiansatte.
– Jeg har stor respekt for alle dem, der hver dag gør, at vi danskere kan leve et godt og trygt liv. Det gælder både politi- og brandfolk, lød det anerkendende fra Anni Fønsby.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.