Magnus Millang voksede op i et hjem med misbrug: Det gav mig angst
Magnus Millang har brugt sin opvækst i sit job, men det har ikke kun været en gave.
Skuespiller Magnus Millang er lige nu aktuel i TV 2-serierne "Familier som vores" og "De bedste år". Derudover er han aktuel i podcasten "Ikke et ord om politik" med Morten Messerschmidt som vært.
LÆS OGSÅ: Kryptiske Manniche: Ny mand i Monaco?
Her åbner han op om sin opvækst, der ikke har været så lyserød som mange andre børns.
- Jeg har levet i et hjem med misbrug. Min far var alkoholiker, hvilket har gjort, at jeg har en iboende angst som følgesvend, fortæller Millang i podcasten.
Farens misbrug har lært ham at være bange, men han har også lært at leve med det.
- For eksempel kan man tænke: Gad vide, om han er fuld nu. Jeg må hellere lige tage ind på arbejdet og tjekke. Det er han – satans også. Når du går rundt med den, så overfører du det også til andre ting. For eksempel: Gad vide, om jeg har fået testikelkræft. Min far viste sig jo at være fuld, så det er sikkert også rigtigt, at jeg har kræft, siger Millang videre.
Ifølge Magnus Millang har opvæksten med en alkoholiseret far haft stor betydning.
- I dag kan jeg se, hvor meget det har formet mig. Når jeg kommer ind i et rum, tager jeg temperaturen. Jeg kigger på folk og analyserer dem, deres agendaer og sådan nogle ting. Jeg er ekstra på vagt og har skærpede sanser i forhold til, hvor folk er henne. Jeg har accepteret, at det er en følgesvend, jeg har med mig. Og når man når dertil, så synes jeg, at man allerede er nået et stykke vej.
LÆS OGSÅ: Cilia Trappaud havde akne i 12 år, men det forsvandt, da hun blev opmærksom på dette
Ifølge Millang har han formået at vende angsten til en styrke.
- I og med jeg har fået en sans for at aflæse mennesker og tage temperaturen, har jeg brugt det i mit arbejde til at skabe karakterer og typer. Jeg er blevet mere af en menneskekender på grund af det. Det har gjort, at jeg er blevet til den, jeg er, på godt og ondt.
LÆS OGSÅ: Bryder tavsheden 1 år efter skandalen: Her er sandheden om Madrid
Hør hele podcasten "Ikke et ord om politik" lige her: