Aldrig sket før: Frieri i "Robinson"-brev
Man så det ikke på tv, men en af deltagerne blev friet til i brevet hjemmefra.
Da Vibeke i sidste uge blev stemt ud af "Robinson Ekspeditionen" ventede en stor overraskelse hende. Hun fik nemlig sit brev hjemmefra af produktionen - et brev der var tiltænkt hende i dagens afsnit, hvor der er breve hjemmefra, men som Vibeke ikke nåede.
LÆS OGSÅ: TV 2-par tager stort skridt
Men brevet skulle hun have, for der var et vigtigt spørgsmål i fra kæresten Klaus.
- Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Vil du gøre mig den kæmpe ære og gifte dig med mig og blive fru Vibeke Lund Hagensen, skriver Klaus i brevet efter en lang kærlighedserklæring.
Produktionen havde arrangeret, at Klaus var med på FaceTime, så Vibeke kunne svare på brevet med det samme, og da hendes "ja" kom, blev også en ring udleveret.
- Jeg var fuldstændig paf, men det var så fint, og han tog fuldstændig røven på mig, fortæller Vibeke til HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik"-par skal være forældre igen
Parret har været sammen i 11 år og har en datter sammen, mens Vibeke har to store drenge fra et tidligere forhold. I weekenden holdt parret et surprise-bryllup for familie og venner, der troede, de skulle til fødselsdag.
- Vi havde ikke behov for at holde en bryllupsfest, så vi havde inviteret til en forsinket to gange 40 års fødselsdag. Vi inviterede gæsterne til kl. 14, hvor vi havde skrevet, vi skulle se det sidste afsnit "Robinson" sammen, fortæller Vibeke og tilføjer:
- Derefter var der en introduktion til, hvad der skete efter "Robinson", hvor jeg havde klippet en video sammen, og den blev så ledt over til videoen med frieriet.
Vibekes far, der er præst, viede parret i kirken, og han var derfor loopet ind i planen, da Klaus også havde spurgt faren om lov inden frieriet.
Se billeder fra brylluppet herunder:
LÆS OGSÅ: Forelskede Sussi slår fast: Slut med det frække