Tidligere 'X Factor'-deltager starter ny musikalsk rejse
Han blev nummer fem i 'X Factor', men nu er han klar til at stå på egne ben, og i dag udkommer den single, der skal få ham på den musikalske rejse, som han drømmer om.
Patrick Smith blev kendt, da han i 2019 blev nummer fem i årets 'X Factor' konkurrence. Siden dengang har han kæmpet for at komme frem med musikken, som er hans helt store bedrift, og i dag udkommer hans debutsingle '500 Mil'.
Debutsinglen var det nummer, som Patrick stillede op med til casting på 'X Factor', og nummeret ligger Patricks hjerte meget nært, da sangen handler om livet og om, hvordan vi mennesker aldrig rigtig bliver helt tilfredse. Den handler om, hvor gode vi er til at glemme de små succesoplevelser og værdier på livets vej. Alle vers i sangen har en fortælling om de ting, der er vigtige, og som vi bør lægge mere mærke til, fordi der bliver mindre og mindre tid efter hver eneste milepæl.
LÆS OGSÅ: Patrick: Derfor tager jeg afstand fra 'X Factor'
- Nummeret skulle jeg have udgivet, inden jeg var med i 'X Factor', og siden da er der kommet mange projektor, som har gjort, at jeg bare ventede på, der kom hul til at være udgivende artist, fortæller Patrick til Realityportalen, men nu er Patrick klar.
- Jeg har en masse forskellige projektor, der venter på at blive udgivet, og jeg ønsker blot at få Hr. og Fru Hakkebøf til at synge med på mine sange. Jeg er glad for, at jeg er under et pladeselskab, jeg har dygtige producere (Frederik Vedersøe og Jakob Eilsø), og jeg kan få lov at lave min egen musik, fortæller Patrick fortsat.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Stor ændring hos ‘Vild med dans’-dommerbordet
Patrick Smith skrev den første version af singlen '500 Mil' for nogle år tilbage, hvor han tog inspiration fra gruppen Dalton, der består af Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen. Patrick mærkede en stærk forbindelse til deres livssyn, og derfor er sangen '500 Mil' også blevet en form for hyldest til gruppen. Musikken er inspireret af det Jazz-musik, som Patrick er vokset op med, og som han har en kæmpe stor forkærlighed for.
LÆS OGSÅ: Ny 'X Factor'-dommer: Jeg forsøger ikke at vinde
Sådan har 'X Factor' påvirket karrieren
Patrick ser det både som en fordel og ulempe at have medvirket i 'X Factor'.
- Det har uden tvivl været et skub i form af promovering. Jeg har jo allerede en fanbase, selvom jeg endnu ikke har udgivet mit første nummer. Dog har dette været på bekostning af, at jeg som mange andre musikkere i 'X Factor', bliver anset som uægte og ikke bliver taget seriøs. Jeg glæder mig derfor til min udgivelse i dag. Her får jeg chancen for at vise dem det modsatte, fortæller Patrick til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Mød parrene til den nye sæson af 'Nybyggerne'
Ud over at skrive egne sange bruger Patrick tid på sin nye virksomhed.
- Jeg startede virksomhed for nogen tid siden, som jeg har arbejdet meget på, hvor jeg vil lave musik-arrangementer, musikundervisning og udlejning af musikudstyr. Jeg har primært planer om at arrangere byfester og jazz-koncerter, men det er lidt svært i en tid, hvor folk render rundt med et bind om munden.
Find Patricks nye single '500 Mil' i dag.
LÆS OGSÅ: Blachmans løn-råd til Sofie Linde: Gør dig eksklusiv