Efter 'X Factor': Åbner op om hård periode
For sanger Lasse Skriver var det ikke ligetil at flytte til København.
Fra den ene dag til den anden blev Lasse Skriver landskendt, da han stillede sig ind foran de tre dommere i TV 2-programmet 'X Factor'.
LÆS OGSÅ: Medie: Han skal være med i 'Vild med dans'
Selvom jyden ikke kom med til liveshows, blev han kontaktet af pladeselskabet Sony Music, som han underskrev en kontrakt med.
Med målet om at gøre musikkarrieren til sin levevej, besluttede den forhenværende tømrer sig for at flytte fra Vejle til København.
LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt røber: Store ændringer i 'Danmarks næste tøjdesigner'
En beslutning som ikke har været uden bump på vejen. Det afslører sangeren i podcasten '112 For Knuste Hjerter'.
- Det er en tidlig alder at flytte hjemmefra, og jeg havde aldrig flyttet før. Vi har boet i det samme hus, så bare dét at skulle flytte var ekstremt mærkeligt, og man flytter langt væk fra alt – min familie, venner og bekendte, lyder det fra sangeren, som på daværende tidspunkt var 18 år.
Lasse Skriver mindes dagen, hvor han satte kurs mod København i en fyldt flyttebil, fordi afskeden med familien var svær.
- Det var en mærkelig følelse, fordi man flytter væk fra alt, så det var en længsel. Da jeg skulle sige farvel ude på parkeringspladsen, der blev jeg ked af det, og det gjorde de (familien red.) også. Det var sådan, "nu er det virkelig nu. De kører hjem, og så er jeg alene herovre", siger han og tilføjer:
- Vi lægger os ind i sengen efterfølgende – min ekskæreste og jeg – og der bryder jeg fuldstændig sammen, og der sagde jeg til hende, ”nu må du virkelig ikke gå fra mig, for så har jeg ingen”, erindrer han.
LÆS OGSÅ: Mads Langer står frem: Julie og jeg er blevet skilt
Ensomhed og savn
På daværende tidspunkt havde sangeren ikke opbygget et netværk i København, og derfor brugte han meget tid med at tale online med sine venner fra Vejle.
Det ramte ham dog, når vennerne mødtes fysisk, og han ikke kunne deltage.
LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichel jubler: Udvider forretningen
- Jeg sad bare i min lejlighed, så det var nogle ensomme dage, fordi man er langt væk fra det hele. Jeg kendte kun min ekskæreste i København, og det var ikke hver dag, hun kunne ses. Så jeg sad i min lejlighed og kiggede ud på alle de her travle mennesker, siger han.
Ensomheden varede dog ikke ved, da Lasse Skriver stille og roligt opbyggede et netværk i København.
LÆS OGSÅ: Efter hård kritik: 'Fede forhold'-par giver klipningen skylden
- Jeg går i den her tid og har det ikke megasjovt, men så tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget for selv for at møde nye menneske i København.
Da en besked tikkede ind fra sangskriver og sanger Daniel Schulz med en forespørgsel om, de skulle tage en session sammen, blev det starten på et venskab.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-bejler bekræfter: Vi er kærester
- Jeg følte allerede fra første dag, at han var min ven, siger Lasse, som sidenhen er faldet godt til i København.