HOT NEWS! Stor ændring hos ‘Vild med dans’-dommerbordet - Her & Nu

HOT NEWS! Stor ændring hos ‘Vild med dans’-dommerbordet

Når ‘Vild med dans’ vender tilbage fredag d. 2. oktober, bliver det for første gang med hele fem dommere.

Af Nikolaj Vraa - 22. september 2020 kl. 08:00

Uden at vide det, var det problemer med hjertet der gjorde Britt Bendixen så udmattet, at hun ville stoppe som dommer i ‘Vild med dans’. Men inden den 78-årige danselegende kunne nå sin sidste sæson, blev hun syg og måtte igennem en dobbelt bypass operation.

LÆS OGSÅ: Hilda våd af sved: Keld i chok

Nu vender hun tilbage i showet, og hendes afløser, Marianne Eihilt, 45, fortsætter, så ‘Vild med dans’ i år får fem dommere.

– Jeg glæder mig så meget til at vende tilbage til ‘Vild med dans’. Jeg har fået det rigtig godt igen og føler mig stærk og godt tilpas ved at indtage dommerbordet på ny. Jeg har jo været væk i et år og fulgte med i sidste sæson som publikum, så jeg føler at det er en hel ny begyndelse for mig, selvom jeg har siddet ved dommerbordet i 15 år. Det fantastiske med ‘Vild med dans’ er jo, at oplevelsen er forskellig hver eneste år, så jeg er simpelthen så spændt på at komme i gang, siger Britt, der glæder sig meget til at samarbejde med Marianne.

– Vi har kendt hinanden i mange år, og jeg kan huske Marianne helt tilbage fra dengang hun var turneringsdanser. Jeg har altid beundret hende – hun er en fantastisk dygtig danser og dansetræner, og nu også en fantastisk dommer i ‘Vild med dans’. Jeg blev glad og overrasket over, at der blev plads til os begge ved dommerbordet i år. Det er første gang nogensinde, at vi sidder fem ved dommerbordet – det bliver rigtig sjovt, siger Bendixen.

LÆS OGSÅ: Silas Holst i vild forvandling: Har smidt 15 kg

Marianne: Ikke på bekostning af Britt

For Marianne Eihilt er det endnu en drøm der går i opfyldelse, at hun kan vende tilbage som dommer og blive kollega med Britt.

– Det var en kæmpe stor og rørende oplevelse sidste år, og jeg går meget ydmygt til opgaven, da jeg ved, hvor meget dansen og konkurrencen betyder for de 12 par. Jeg synes, det er super skønt, at vi alle fem skal være med i dommerpanelet i år, og at vi er så forskellige typer, som vi er, siger hun om samarbejdet, der også tæller Anne Laxholm, 68, Nikolaj Hübbe, 52, og Jens Werner, 56.

– Britt er en ener, og jeg har savnet hendes store armbevægelser, skønne kommentarer og hyggelige væsen – og jeg er sikker på, at det kommer til at fungere super godt. Og så betyder det rigtigt meget for mig, at jeg ikke er kommet til på bekostning af en anden dommer – det ville jeg have haft det utroligt svært med, da jeg synes, de alle gør det super godt, slutter Marianne Eihilt.

Således kommer dommerbordet til at se ud for ‘Vild med dans’ 2020, der får premiere fredag d. 2. oktober på TV 2

Dommerbordet til ‘Vild med dans’ 2020 bliver fra venstre: Anne Laxholm, 68, Nikolaj Hübbe, 52, Britt Bendixen, 78, Jens Werner, 56 og Marianne Eihilt, 45 (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

LÆS OGSÅ: Janni og Karsten udvider familien

LÆS OGSÅ: Morten & Jonas afslører: Den mest kendte, vi har tatoveret