Ny 'X Factor'-dommer: Jeg forsøger ikke at vinde

Martin Jensen har som ny 'X Factor'-dommer en helt anden tilgang til musikkonkurrencen end sine meddommere.

Den 28-årige dj og producer Martin Jensen er den nyeste tilføjelse til 'X Factor'-dommerbordet. Som debutant i rollen er der flere ting, han forventer at gøre anderledes end sine meddommere, Oh Land og Thomas Blachman.

- Jeg går faktisk ikke efter at vinde. Jeg går efter at finde det største talent og den 'X Factor'-deltager, der kommer ud på den anden side og har en karriere og ikke bare dør 14 dage efter. Så det er mit mål med det, at finde det næste talent. Om det så bliver den, der går hen og vinder, så er det bare bonus. Men det er ikke derfor, jeg har sagt ja, det er for at finde talent, forklarer den nye 'X Factor'-dommer Martin Jensen til Realityportalen.

Martin Jensens kæreste Natasha holdt en surprise fest for ham for at lykønske ham med tjansen som 'X Factor'-dommer

LÆS OGSÅ: Nybagt mor og ‘X Factor’-dommer: Tager baby med på job

Forbered deltagerne på en anden måde

Tværtimod har Martin slet ikke forstået, at 'X Factor' også skulle være en konkurrence dommerne imellem.

- Jeg har aldrig set 'X Factor' som en konkurrence for dommerne. Det har jeg aldrig rigtigt fattet, at det faktisk var en konkurrence internt i mellem os. Det blev jeg først præsenteret for her for nylig. Men om det er Blachman, der vinder igen for 30. gang, eller om det er Oh Land, det siger mig ikke så meget, så vil jeg sgu hellere være med til at give den person, der vinder, nogle råd til, hvordan deres karriere kan blive ved med at fortsætte, fortæller han.

Herunder kan du se holdet for 'X Factor 2021', der sendes til januar

Sofie Linde er vært, mens Martin Jensen, Oh Land og Blachman er dommere til 'X Factor 2021' (Foto: Klaus Bo Christensen)
Sofie Linde er vært, mens Martin Jensen, Oh Land og Blachman er dommere til 'X Factor 2021' (Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: Har Linse og Cengiz coronavirus?

Derfor vil Martin ikke fokusere lige så meget på at vinde konkurrencen med sine kommende deltagere, som han vil fokusere på at forberede dem på, hvordan man bedst sikrer sig en karriere indenfor musik.

- Jeg tror, det handler om at preppe sine artister på en anden måde. Fordi i 'X Factor' bliver artisterne preppet til at lave nogle live shows - det skal de selvfølgelig også, fordi det er det, programmet handler om - men det handler da gudhjælpemig også om, at de her artister også har en mulighed for at komme ud på den anden side og faktisk lave noget musik, som folk også godt vil høre på!

Martin Jensen har samarbejdet med store internationale navne som eksempelvis Katy Perry

 
Vis dette opslag på Instagram
 

What a show and what a personality, thank you for the invitation @katyperry 🙏

Et opslag delt af Martin Jensen (@djmartinjensen) den

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Derfor bryder Daniel sammen efter Stines afgørelse

Hitmager

Martin, der selv har opnået stor international succes med sin musik, ved da også godt, hvordan man sammensætter et hit.

- Jeg er ekstremt poppet. Jeg udgiver jo næsten ikke et track, der ikke minimum har 20 millioner streams efter lidt tid. Så på den måde, så har jeg også en opskrift på at lave noget, som folk de vil høre, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy jubler: Lillesøster ligner Josephine

Derfor vil det også være populære hits, han tænker at finder frem til sine deltagere.

- Det, jeg nok vil gøre, som Oh Land og Blachman ikke gør så meget i, det er, at jeg vil nok komme til at tage rigtig, rigtig meget hits-musik igennem tiderne. Fordi jeg kender altså ikke halvdelen af det musik, som Blachman får dem til at synge, jeg har ingen idé om, hvad det er. Så det bliver meget sange, jeg kender, og som jeg kan coache mine deltagere i, fortæller den nye 'X Factor'-dommer.

Martin Jensens sang 'Just Feeling' har fået sin egen TikTok-udfordring, som blandt andre 'Paradise'-Teitur hoppede med på

 
Vis dette opslag på Instagram
 

#JustFeeling @teiturskoubo

Et opslag delt af Martin Jensen (@djmartinjensen) den

LÆS OGSÅ: Teitur er blevet knust: Jeg er et kæmpe svin

Om Martin Jensen

Martin Jensen er dj og producer og har haft stor international succes med hits som 'Solo Dance', Nobody' og 'All I Wanna Do', og hans sange er samlet set blevet streamet over 2,5 milliarder gange på Spotify. Martin Jensen ligger som nr. 45 på den anerkendte DJ Mag Top100-liste, og han har samarbejdet med store internationale navne som Ed Sheeran, Katy Perry og Jason Derulo.

Privat bor Martin Jensen med sin nordirske kæreste Natasha i København. Derudover har han datteren Sofie på snart 10 år, som bor hos sin mor i Jylland, og som han ser og facetimer så tit, han kan.

Herunder kan du se Martin med hans datter Sofie

 
Vis dette opslag på Instagram
 

We found a lake 🤩 #newsummer 😍

Et opslag delt af Martin Jensen (@djmartinjensen) den

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager måtte alligevel melde fra: Jeg tudbrølede

Herunder kan du se Martin Jensen med datteren og kæresten

 
Vis dette opslag på Instagram
 

So we went to the Zoo 😳🤣 🦒➡️

Et opslag delt af Martin Jensen (@djmartinjensen) den

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Se deltagerne i ‘Den store bagedyst’ 2020

LÆS OGSÅ: Linse ville vinde Alba: Klar til kamp mod Cengiz’ mor