Annemarie Sandra og datteren Mynthe (Foto: Krestine Havemann)

Sandra har mistet sine børn: Smerten sidder i mig

Sandra håbede til det sidste, men nu har kommunen valgt at fjerne begge hendes børn.

‘De unge mødre’-deltageren Sandra Stilinski fik i starten af året en hård udmelding fra kommunen, som ikke mente, at Sandra er i stand til at tage sig af to børn. Dengang var udmeldingen, at begge børn skulle fjernes på sigt. Sandra gjorde, som kommunen sagde, og flyttede på mor/barn-hjem med datteren Mynthe og fødte også sønnen Louie den 18. marts, mens hun stadig boede på mor/barn-hjemmet.

- En guldklump mere til verden. En smuk dreng meldte sin ankomst i nat kl. 2:34. Efter 12 timer med voldsomme veer og utilpashed. Nu er jeg det guld og værdi rigere. Jeg er simpelthen lykkelig, skrev Sandra på Instagram kort efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Nanna-Johanne bryder tavsheden om voldelige rygter

Lige inden Sandra fødte, fortalte hun til Realityportalen, at alt så lysere ud, og hun håbede igen på at kunne beholde begge børn.

Det går rigtig rigtig godt, vi er faldet godt til. Jeg arbejder hårdt, og det kan virkelig betale sig. Jeg har fået ro på min hverdag, og Mynthes struktur fungerer rigtig rigtig godt. Det hele fungerer faktisk så godt, at jeg har fået chancen for at beholde lillebror, sagde Sandra dengang til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Ung mors 10-årige datter presset til nøgenbilleder

Men i dag er udmeldingen fra kommunen noget andet, det fortæller Sandra på et opslag på Instagram.

- I dag skete der desværre det, som jeg frygtede aller mest. Jeg mistede mine børn. Der var enighed trods en enkelt, som var i mod. Smerten sider i mig som en sten, skriver Sandra og fortsætter:

- Så et stort tillykke til alle jer haters, der sidder derude.

LÆS OGSÅ: Dreng eller pige? Amalie sætter ord på kønnet

Sandra har ikke tænkt sig at stoppe med at kæmpe for sine børn.

- Det bedste i mit liv er uden tvivl disse to smukke skabninger. Jeg går igennem en svær periode, og det kan ende fatalt, og jeg kan ende med og miste alt. Men uanset hvad det ender med, så er jeg både lykkelig og taknemlig for mine vidunderlige børn. De er det vigtigste i mit liv, og jeg ville kæmpe herfra og videre til verdens ende for dem, skrev Sandra på Instagram den 28. april inden afgørelsen om, at begge børn skal fjernes.

Realityportalen har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sandra omkring kommunens afgørelse, men Sandra har ikke ønsket at kommentere yderligere, da hun er medtaget af de mange negative kommentarer, særligt om at afgørelsen er selvforskyldt, som hun har modtaget.

LÆS OGSÅ: Lenny har fået nyt job: Min røv er på spil