Sandra Sommer mindes Merle med ny tattoo
Sandra Sommer har nu foreviget sin datter på sin krop.
Minderne fylder op hos Sandra Sommer, der mistede sin blot fire årige datter Merle tilbage i marts. Nu har hun givet sig selv endnu et minde - nemlig en tatovering.
LÆS OGSÅ: Christian Degn deler stor nyhed: Skal være far igen
- 21 uger siden, at jeg stod sent om aften og rystede, samtidig med at jeg prøvede at få Merkels sidste håndaftryk. Jeg vidste allerede dengang, at det skulle tatoveres på mit “Merle ben”. Jeg fik nemlig for år tilbage lavet to sommerfugle og en lilla epilepsi-sløjfe samt Merles navn og fødselsdag under. Den betød og beskrev så meget, skriver Sandra i et opslag på Instagram.
I weekenden kom dagen, hvor Sandra fik hånden og dødsdagen tatoveret.
- Savnet er massivt, og jeg deler en masse svære tanker herinde, men jeg kan også mærke, at det også er vigtigt for mig at sige, at der er glade, dejlige momenter i sorgen til tider. Vi bliver meget langsomt, i snegletempo, bedre til at håndtere de dårlige sorgfyldte dage. Jeg er opsat på at leve mit liv for både Merle og jeg, skriver Sandra videre.
LÆS OGSÅ: TV 2-kendis er blevet gift
Sandra har foruden Merle sønnen Timo, som man fulgte i tv-programmet 'De unge mødre'. Ifølge Sandra er det sønnen, der holder hende oppe i sorgen over tabet af datteren.
- Den lille gut redder mig helt ubevidst hver eneste dag, skriver Sandra.
LÆS OGSÅ: Sød video: Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kessler afslører kønnet
Se Sandras nye tatovering herunder: