Søren Østergaard om nyt fællesskab: En slags terapi

I bogen 'Så grin dog!' fortæller Søren Østergaard, hvordan han i en gruppe med andre kunstnere, der også har Parkinsons sygdom, betragter sygdommen som et vilkår, de må arbejde ud fra.

Siden Søren Østergaard fik sin diagnose, er han kommet med i en gruppe med andre kunstnere, der også har Parkinsons Sygdom, hvor de taler om deres udfordringer. 

Det er blandt andre Per Fly, 64, og Lars von Trier, 68. 

Og møderne er ikke uden humor.

LÆS OGSÅ: Kommer først hjem i december: Her er kronprins Christian nu

Artiklen fortsætter under videoen...

– Per Fly inviterede på middag en aften, hvor vi fik mad fra Lêlê og skulle spise med pinde. Vi kunne overhovedet ikke spise noget. Jeg er bange for, at han gjorde det med vilje, har Søren fortalt til B.T.

I bogen 'Så grin dog!' fortæller han også, hvordan de ser på sygdommen som et vilkår, de må arbejde ud fra. 

– Lars (...) sagde på et tidspunkt: ”Jeg har egentlig ikke noget imod, at jeg ryster. Bare jeg kunne finde noget at bruge det til i mit filmarbejde.” Og det er fuldstændig rigtigt. Hvis man bare kunne overføre sygdommen til noget brugbart. Det er meget smukt sagt. Man leder efter noget, fordi man godt kunne tænke sig, at man kunne bruge det.

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen afslører vildt vægttab

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Tegn et abonnement via linket HER.

Søren Østergaard.
Per Fly.
Lars von Trier