Redningsaktion på havet: Drama på Dannebrog
Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter overfor HER&NU, at dronning Margrethe var ombord på Dannebrog, da hændelsen fandt sted.
Kort efter kongeskibet i fredags i sidste uge forlod Fredericia, hvor det havde ligget til kajs, mens dronning Margrethe var i Jelling, opstod der pludselig en dramatisk situation.
Ud for Middelfart faldt en mand ved 16.30-tiden over bord fra en sejlbåd, der lå lige bag Dannebrog.
– Jeg kunne høre, at der blev råbt noget på kongeskibet, som viste sig at være ”mand over bord”. Så stoppede de pludselig op, fortæller en anden sejler, Lars Sørensen, til B.T.
LÆS OGSÅ: Stjerner på Bakken: Bodil Jørgensen vender tilbage
Artiklen fortsætter under billederne...
Manden blev ifølge øjenvidnet samlet op af en motorbåd, der hurtigt kom til stedet.
Den blev flankeret af en redningsbåd fra Middelfart.
LÆS OGSÅ: Efter 33 dage på sygehuset: - Endelig kan vi tage Marlon hjem
Den uheldige mand blev dog ikke sejlet ind til land, men over til kongeskibet, hvor besætningen tog ham om bord.
LÆS OGSÅ: Janni og Karsten: Fuldstændig stilhed
Her blev han tilset af skibslægen.
– Under forlægning til Fredericia assisterer Dannebrog i forbindelse med at samle en person op af vandet. Personen er faldet over bord fra en sejlbåd. Personen reddes op af en civil motorbåd og bringes til Dannebrog. Her tilser lægen ombord den nødstedte. Personen er ok og bliver sejlet tilbage til egen båd. Dannebrog fortsætter herefter sin sejllads, fortæller Tobias Roed Jensen, presserådgiver ved Forsvarskommandoen, til HER&NU.
Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter overfor HER&NU, at dronning Margrethe var ombord på Dannebrog, da hændelsen fandt sted, men har derudover ingen kommentarer.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer om fødslen: Ikke lige det, jeg havde håbet på
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Tegn et abonnement via linket HER.