Kyssede bag kameraet: Nu forklarer Svend
Selvom Svend og Tine kysser i programmet, er hun ikke hans favorit.
I årets sæson af det populære datingprogram "Landmand søger kærlighed" har Svend Hansen rystet posen godt og grundigt. Fra dag ét har hans bejlere boet på gården, og det ser allerede ud til at have båret frugt.
Svend er i hvert fald hurtigt kommet under huden på sine bejlere, og i det nyeste afsnit afsløres det, at én af dem har været ekstra fremme i skoene – Hun har nemlig allerede fået - ikke bare et men - to kys.
Kyssene fandt sted bag kameraret, men nu sætter Svend flere ord på, hvordan det gik til:
- Det var Tine, der tog teten. Hun gav mig et hurtigt godnatkys – helt ud af det blå! Jeg havde ikke lagt op til noget, og jeg havde egentlig ikke tænkt, at det var der, det skulle ske. Men det var fint nok. Der sker jo ikke noget ved at prøve, fortæller Svend og fortsætter:
- Morgenen efter mødtes vi ved stalden, da hun var ude og gå, og der lagde hun op til, at hun gerne ville have et igen - Og hvorfor ikke give hende et igen, når hun gerne ville have et.
LÆS OGSÅ: Marianne Eihilt fylder 50 år: Forlader Danmark
Selvom Tine altså var hurtig på aftrækkeren med kysseriet, gjorde det hende dog ikke til Svends favorit.
- På det tidspunkt var ingenting afgjort. Jeg havde ikke nogen favorit. Kvinderne lå meget tæt. Derfor var det også vigtigt for mig at finde ud af, om der er kemi, og det kunne et kys måske hjælpe med. Jeg vil dog ikke sige, at det gjorde den store forskel, lyder det.
LÆS OGSÅ: Landmand-Jacobs stolthed: Det bliver i familien
Om der kommer flere kys fremover i programmet, vil Svend ikke svare på, men en ting er dog sikkert: Kyssebarrieren er brudt.