Se før- og efterbillederne: Svends kæmpe forvandling

For to år siden rev 'Landmand søger kærlighed'-Svend sit oldgamle hus ned og byggede et splinternyt.

Selvom nedrivningen af det gamle stuehus på slægtsgården fra 1904 havde været på tapetet længe, gjorde det ondt på 45-årige Svend Kirkegaard Hansen, som er aktuel i ”Landmand søger kærlighed”, da gravemaskinen tog den første bid af gavlen.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup og Andreas Jebro afslører: Skal flytte

– Jeg har boet på gården stort set hele mit liv. Jeg er vokset op her, og i 2006 købte jeg gården af mine forældre. Så jeg har mange minder fra stuehuset, og mange af de fysiske minder røg under nedrivningen, fortæller Svend, da HER&NU besøger ham til en kop kaffe i det splinternye typehus, som nu pryder den gamle grund.

Huset er endnu lidt spartansk indrettet, men hvis heldet er med landmanden i den aktuelle sæson af 'Landmand søger kærlighed', er der rig mulighed for, at en kæreste kan fylde huset med lys, farver og måske en plante eller to.

– Der mangler lidt det der kvindelige touch. Det kommer jo forhåbentlig. Jeg håber i hvert fald på at skabe en masse nye minder her med en kæreste, siger vestjyden optimistisk og slår fast, at det er vigtigt for ham, at en potentiel kæreste kan se sig selv bo på gården.

– Det er jo her, jeg arbejder og har mit erhverv. Og altså, området her er skønt. Jeg bor i smørhullet af Danmark, plejer jeg at sige. Jeg har svært ved at forestille mig et bedre sted, griner han.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Se alle de nye 'Bagedyst'-deltagere

Og Svend lægger heller ikke skjul på, at der er plads til mere end en kæreste i det nye hjem.

– Der er lavet tre børneværelser, så det gør ingenting, hvis en kommende kæreste har børn, eller hvis hun gerne vil have børn. Jeg håber på, at jeg har en familie her om fem år, og at der er kommet lidt liv i huset. Det er min drøm.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir afslører ny kæreste

Før
Efter
Før
Efter
Før
Før

Du kan følge med i Svends jagt på kærligheden i ”Landmand søger kærlighed” hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2.