Sebastian afslører: Kyssede på kroen
Man tror som seer, at Sebastian kysser Bianca første gang på deres single date, men i virkeligheden har de kysset længe inden.
I tirsdagens afsnit af "Landmand søger kærlighed" viser TV 2 sæsonens allerførste kys mellem Sebastian og Bianca - troede vi.
LÆS OGSÅ: Medina sælger luksusvilla for svimlende millionbeløb
Artiklen fortsætter under videoen.
I virkeligheden havde de to turtelduer allerede byttet mundvand, længe før deres læber mødtes under et træ på den idylliske single-date.
Det afslører Sebastian over for HER&NU.
- Det var mega dejligt at kysse med Bianca på daten, men vi havde kysset før bagved kameraet. Vi kyssede dagen inden, da hun sov på kroen, fortæller Sebastian, som var indlogeret på en kro sammen med Mads under optagelserne.
Da Bianca og Sebastian kyssede på kroen, var kameramændene taget hjem. Dog fik produktionen mange andre romantiske øjeblikke i kassen, men flere af dem er, ifølge Sebastian, ikke blevet brugt.
- De er gode til at klippe tingene og lave lidt røgslør, men selvfølgelig skal de også lave noget godt tv, fortæller Sebastian.
LÆS OGSÅ: Mathilde Beuschau kæmper for at blive mor: Det gør så ondt
- På vores single-date ligner det eksempelvis, at jeg kun er "sjov og ballade", men det var bestemt ikke sådan, det var, forklarer Sebastian, som følte sig ret sikker, da Bianca tog sit endelige valg og inviterede ham med på date.
- Jeg kunne godt mærke, at interessen var gensidig. Vi havde haft flere gode snakke, og vi havde rigtig god kemi.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: "Robinson"-Thor fik lægebesøg i flere dage op til sit exit
Se hvordan det går Sebastian og Bianca, når de skal på romantisk weekend i "Landmand søger kærlighed". Programmet kan ses på TV 2 PLAY eller tirsdag klokken 20.00 på TV 2.