Utilfreds Kia raser mod Princess Natascha: Hvordan kan hun tillade sig det?
Der er langt fra god stemning mellem den unge mor og 'Kongerne'-deltageren.
Kia 'Sugar' Sødergreen fra 'Kongerne' har siden september 2017 kæmpet sit livs kamp, siden hun blev mor for første gang. Efter fødslen af sønnen, Marcus, blev hun nemlig ramt af fødselsdepression og fødselspsykose, der siden har krævet en lang række indlæggelser og budt på mange nedture.
LÆS OGSÅ: Indlæggelser på stribe: Så mange gange har Kia været indlagt siden fødslen
Realitydeltageren har været meget åben omkring sin lidelse i et forsøg på at bryde tabuet omkring det, og på Instagram har hendes følgere fulgt med i den hårde kamp. Det har budt på stor støtte, men der har også været kritik af Kia og hendes åbenhed - i den sidste gruppe hører 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha Ellen Linea Kaup til.
Den unge mor har skrevet en række beskeder til Kia, fordi hun mener, det er synd for Kias søn, at hun kun er der on/off for ham. Enten bør hun vælge ham helt fra, eller også bør hun tage sig sammen, da det skader ham mere, når hun ikke er der fuldt ud for ham. Sådan lyder betydningen af beskederne, som Realityportalen har set.
Princess Natascha mener ikke, at Kia kæmper nok for sin søn, fordi hun blandt andet tog til Reality Awards, da hun en dag fik lov til at komme ud fra sit bosted. Og hvis Kia virkelig ville sin søn, så var hun aldrig gået til lægen i første omgang, men var i stedet blevet ved sønnen og kæmpet ved hans side.
LÆS OGSÅ: Efter sag om trusler: Princess Natascha frygter ikke politiet
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, at hun ikke kan stoppe med at ryge.
LÆS OGSÅ: CHOK: Kia må ikke bo sammen med sønnen fremadrettet
Hvem er hun?
Kia giver ikke meget for 'De unge mødre'-deltagerens kritik, som hun bestemt ikke er enig i. I første omgang vidste Kia faktisk slet ikke, hvem det var, hun havde modtaget beskederne fra. Hun troede, at det var en person, der ikke helt vidste, hvad der var op og ned i sagen, men da det så gik op for hende, hvem det var, blev hun noget rystet.
- Hvordan kan hun - især lige hende - tillade sig at snakke sådan til andre mennesker? Jeg har set hende i 'De unge mødre', og jeg har ingen fordomme om hende overhovedet. Jeg synes, hun virker sød og har en stor kærlighed til børn, men hun er måske ikke så moden. Når hun så fyrer de ting af til mig, så kan jeg godt mærke, at jeg bliver en smule irriteret over, at hun pludselig kan tillade sig at dømme andre.
- Hvad får hun ud af det? Hun burde måske bruge tid på sine børn i stedet for at skrive sådan til mig. Jeg møder mange med fordomme om mig på grund af tv, men også at jeg er åben om min situation. Hun har selv været på tv så mange gange, og hun ved, hvordan folk er. Og så begynder hun selv. Jamen altså, siger Kia.
LÆS OGSÅ: Walid åbner op efter Kias indlæggelser: Sådan klarer jeg det hele
Føler sig som en fiasko
Kia fortæller, at det gør ondt på hende, når hun får den slags beskeder, og hun havde håbet på mere forståelse for en som Princess Natascha, der burde kunne sætte sig i hendes sted.
- Hun siger, hun er alenemor 24/7, så må hun da også vide, hvor hårdt det må være for hendes børn ikke at se den anden forælder. Jeg havde troet, at en pige som hende havde haft mere forståelse for min situation. Min drøm har altid været at få tidligt børn og mange af dem, så der kunne hun være mig. Jeg er glad på hendes vegne, at det lykkedes for hende, og at hun trives i det, siger Kia og fortsætter:
LÆS OGSÅ: CHOK: Trækker Princess Natascha sig fra ‘De unge mødre’?
- Men det er ikke sjovt, at jeg skal blive skældt ud over og bebrejdet for, at det indtil videre er mislykkedes for mig at være mor. Hun får mig virkelig til at føle mig som en fiasko. Jeg er ikke bange for at sige min ærlige mening til hende, for hun skal stoppe det der. Hvis jeg husker rigtigt, så røg hun under sin graviditet, og hun havde vist også kommunen inde over på et tidspunkt. Hvordan i pokker kan hun så tillade sig at svine andre til?
Kia synes på ingen måde, at Princess Natascha er fair i beskederne til hende. Og 'Kongerne'-deltageren er langt fra enig med realitykollegaen.
- Overhovedet ikke! Jeg er en så god mor, som jeg kan være lige nu i min situation, og jeg vil ikke opgive Marcus, som hun skriver; at jeg skal give slip på ham. I mine øjne ville jeg netop være en dårlig mor, hvis jeg bare gav op og gav slip på Marcus. Jeg kæmper, og det gør en god mor. Marcus er og bliver mit håb for bedring, slår Kia fast.
LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslørede sønnens navn: Nu har hun ændret det
Princess Natascha: Vi er bare uenige
Realityportalen har været i kontakt med Princess Natascha for at høre, hvorfor hun valgte at tage kontakt til Kia, og hvad den unge mor præcis mener, at realitykollegaen gør forkert i situationen. Det har dog ikke været muligt at få svar på.
'De unge mødre'-deltageren bekræfter dog, at de to har haft korrespondance via beskeder, men ifølge hende er der ingen problemer mellem de to.
- Vi har skrevet frem og tilbage, men det var da ikke en diskussion. Jeg kender ikke noget til det (at der skulle være problemer, red.). Vi har skrevet sammen og været uenige, og der er det, siger Princess Natascha.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia afslører hemmeligheder i ny selvbiografi