Efter sag om trusler: Princess Natascha frygter ikke politiet

En af Princess Nataschas følgere er blevet truet efter kritik af den unge mor, men 'De unge mødre'-deltageren slår fast, at hun intet har med det at gøre.

Bølgerne går nogle gange højt, når der bliver debatteret om 'De unge mødre' på de sociale medier. Til tider går de også lidt for højt, og det gjorde de igen for nylig. Det er nu endt i en sag om trusler.

Det var en debat på Princess Natascha Ellen Linea Kaups Instagram-profil, der gik lidt for vidt. Her skrev en kvinde noget om den unge mor, og efterfølgende modtog både hun og familiemedlemmer angiveligt truende opkald fra en person. Det rystede kvinden, der har taget sagen videre til politiet.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha løfter sløret: Skal Miso vaccineres?

LÆS OGSÅ: Princess Natascha klar til ny faderskabstest

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, hvorfor hun stadig ryger.

LÆS OGSÅ: Kæmpe ‘De unge mødre’-brøler får store konsekvenser

LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Novah skifter navn

Personen ønsker ikke selv at udtale sig omkring sagen, men Dyveke Anning, der står bag en debatgruppe om 'De unge mødre' på Facebook, hvor personen er medlem, bekræfter over for Realityportalen, at hun er bekendt med en sag angående en af gruppens medlemmer.

- Det sidste, jeg har hørt fra hende, er, at hun stadig ikke har et navn på vedkommende, der har fremsat truslen, men at det skulle være et trussel, der er fremkommet, efter hun havde skrevet på Princess Nataschas Instagram, siger hun og slår fast, at man ikke vil acceptere den slags i gruppen.

- Vores grænser er nået, når medlemmer bliver truet, eller når folk går ind i indbakke for at svine en debattør til efter en tråd. Vi accepterer på ingen måde, at folk får private beskeder eller trusler, fordi de har deltaget i en debat. Hos os er det et permanent farvel og tak, siger hun og fortæller, at de lige nu er i gang med et større oprydningsarbejde blandt gruppens medlemmer.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslørede sønnens navn: Nu har hun ændret det

LÆS OGSÅ: Mén efter deltagelse: Derfor trak deltager sig fra ‘De unge mødre’

Princess Natascha frygter ikke politiet

Princess Natascha er blevet gjort bekendt med sagen, men over for Realityportalen slår hun fast, at hun intet har med det at gøre.

- Jeg har godt hørt, at der er en, der skulle have modtaget trusler, efter hun har sagt noget grimt om mig. Jeg kan så forstå, at personen tror, det er mig, der har fået en anden person til at ringe og true hende og hendes familie. Men det vil jeg gerne afvise, og jeg tager stor afstand fra trusler, siger hun.

- Jeg kan godt forstå, at hun er påvirket. Selvfølgelig er hun det. Men hun vil slet ikke tale med mig, så jeg ved ikke, hvad jeg mere kan gøre.

Sagen skulle være anmeldt til politiet, men 'De unge mødre'-deltageren frygter ikke, at det får konsekvenser for hende.

- Nej, jeg frygter overhovedet ikke, at politiet er blevet involveret. De kan vel ret hurtigt se, at jeg ikke har haft kontakt med personen, der har truet. Jeg har endnu ikke talt med politiet, men jeg står til rådighed.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager indlagt efter smertehelvede: Det spruttede ud med blod

LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag

"Hun er blokeret"

Princess Natascha kender godt personen, der har modtaget trusler, og selv om 'De unge mødre'-deltageren ifølge hende selv ikke havde noget med dem at gøre, har hun alligevel valgt at udelukke personen fra sin Instagram-profil.

- Hun er blevet blokeret, fordi hun skrev noget grimt om mig. Men det er ikke kun hende, jeg har blokeret. Der røg 50-60 mennesker, der i en periode har skrevet grimme ting til mig. Nu blev det bare for meget, og så blev de udelukket fra at følge mig, siger hun og fortæller, at hun generelt ikke har noget imod, at hun modtager meget kritik.

- Jeg ved godt, at jeg er anderledes, og jeg er vant til, at man enten hader eller elsker mig. Sådan var det også, før jeg kom med 'De unge mødre'. Jeg tager det ikke så tungt, for jeg er blevet vant til det og har fået en form for filter, jeg kan sætte på. Men det betyder ikke, at alt er tilladt, og jeg vil ikke finde mig i alt.

Nu er det så op til politiet at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

LÆS OGSÅ: Ung mor har fundet sig selv: Jeg har ikke lyst til flere børn

LÆS OGSÅ: Princess Natascha: Derfor får mine børn ikke altid aftensmad