Nadia afslører tv-snyd: Måtte smide kuglen flere gange
Troskabstesten i 'Paradise Hotel' gik ikke helt efter planen.
I det sidste afsnit af 'Paradise Hotel' lod Nadia den store guldkugle glide ud mellem hænderne, hvorefter den landede på podiet, rullede ud over og smadrede i tusinde stykker.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Årgang 0'-stjerne indtager 'Vild med dans'
Sådan så det i hvert fald ud - men surprise - der er endnu en gang sket ting og sager bag kameraet, som seerne bliver snydt for.
- Kuglen gik slet ikke i stykker, da jeg smed den under troskabstesten. Jeg bankede den jo ikke ned i jorden. Jeg tabte den bare. Så den smadrede ikke, afslører Nadia til HER&NU.
Efterfølgende blev Nadia kaldt tilbage af produktionen og fik besked på at lave en lille kugle-optræden igen.
- Jeg skulle stå med kuglen nede foran mine ben og rulle den hen til et bestemt hjørne, hvor de så filmede, at den gik i stykker, forklarer Nadia og uddyber:
LÆS OGSÅ: Bitter strid fortsætter: Janni og Karsten skal forhandle ægtefællebidrag
- På den måde kunne de krydsklippe, så det lignede, at den gik i stykker under troskabstesten. Så det var sådan lidt mærkelig.