Sofie Linde i den søde ventetid: Mit mareridt

'X Factor'-værtinden vejede over 100 kilo under den seneste graviditet med Trine på 2 ½ år, så galt er det dog ikke gået i denne gang. Hun frygter dog pandemien.

Sidst hun var gravid, tog hun 30 kilo på, og kom således til at veje over 100 kilo. Det har hun skrevet om i bogen Fårking Gravid', som ovenikøbet blev en bestseller. Men Sofie Linde er sluppet mere nådigt i denne omgang.

- Maven vokser og vokser, men modsat sidste gang har jeg ikke tid til at proppe mig med Spandauer, fordi jeg samtidig har et barn, der skal leges med og passes, siger den 31-årige 'X Factor'-værtinde til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 57-årige Blachman nyder far-rollen: Det kan anbefales

Hun har termin om en lille måneds tid med sit og ægtefællen Joakim Ingversens andet barn. Datteren Trine er efterhånden blevet 2 ½ år.

- Sidste gang talte jeg ned til min termin, men nu nyder jeg bare at være sammen os tre, inden det går løs igen, fortsætter Sofie Linde, der dog går rundt med et stort mareridt.

LÆS OGSÅ: Blachmans løn-råd til Sofie Linde: Gør dig eksklusiv

- At blive smittet med corona og skulle føde alene! Det frygter jeg konstant. Omvendt må jeg heller ikke gå rundt og være angst, men jeg er meget varsom og overholder derfor alle corona-regler til punkt og prikke, siger hun.

Sundhedsstyrelsen har valgt at betragte gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.  Og det selvom, det ikke er påvist, at gravide er særlige modtagelige for smitte, har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Det er et forsigtighedsprincip overfor de gravide og det ufødte barn.

LÆS OGSÅ: Vinder pris for ‘MeToo’ tale: Havde jeg ret til at ødelægge den gode stemning?

I forbindelse med 'X Factor'-liveprogrammerne til februar vil Sofie Linde blive afløst af værten Melvin Kakooza.

Melvin Kakooza afløser Sofie Linde under 'X Factor' live 2021. (Foto: Bo Nymann)