Sofie Linde fire år efter ikonisk tale: Stadig rystet
Tv-værten satte for alvor skub i MeToo-bevægelsen med sin prisvindende tale.
Mandag var det fire år siden, Sofie Linde indtog scenen til Zulu Comedy Galla og fremførte talen, der skulle vise sig at blive startskuddet til endnu en MeToo-bølge.
En dag, der i den grad stadig sidder i tv-værten, som i en række stories på sin Instagram-profil sætter flere ord på.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne åbner op om angst
- Hos mig og mine kerne-venner mærker vi det altid i kroppen, når dagen rammer, skriver Sofie Linde og tilføjer:
- Det var nogle vilde uger, som jeg slog mig på. Og dem vil jeg nok altid være lidt rystet af. Heldigvis havde jeg Line Breinholt (Lindes agent, red.) og Joakim (Ingversen, Sofies ægtemand, red.) i mit liv, til at give mig tøj på og hjælpe mig.
Talen, hvor Sofie Linde som bekendt blandt andet åbnede op for den seksuelle chikane, hun er blevet mødt af i mediebranchen, genstartede debatten om MeToo, og i sine stories bemærker tv-værten da også, hvordan talen var med til at ændre noget.
- Heldigvis blev vi taget i hånden. Pludselig var vi mange, og samtalen blev en anden, end da den startede, skriver Sofie Linde.
Sofie vandt i 2020 prisen for 'Årets danske tale' for den ikoniske tale ved Zulu Comedy Galla.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Årgang 0'-stjerne indtager 'Vild med dans'