Sofie Linde afslører: Klar til at slutte
Fredag bliver sidste gang med 'X Factor' i denne omgang, og det passer Sofie Linde godt.
Fredag er der finaleshow på ‘X Factor’, og det bliver dermed også et tak og farvel for denne omgang, og det passer den garvede vært godt.
- Det er fint nok, det slutter. ‘X Factor’ har altid en god måde at slutte på det helt rigtige tidspunkt. Så går der en lille måned eller to, og så begynder man at savne folk igen, fordi vi er et kæmpe hold, og vi har det mega sjovt med at lave det, og alle gør sig umage, fortæller Sofie til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg melder ud: Det er slut
Sofie Linde har været vært for programmet i seks sæsoner, så hun kender bilen og ved, hvornår det er tid til at parkere den.
- Det er skægt, men det er også intenst, når det kører, og så er det også fint, det slutter, sådan har jeg det, fortæller Sofie ærligt.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming om kæresten: Vi er et flot par
Når ‘X Factor’ slutter på fredag, så skal Sofie Linde ikke bare gå hjemme og kede sig, indtil der er ‘X Factor’ igen, hun har andre store projekter i vente.
- Jeg laver en forestilling med Rasmus Bjerg, der hedder ‘Linde på bjerget’, som er så mega sjov. Det er for mig et giga egoprojekt, hvor jeg lige ryster posen og bliver lidt nervøs. Vi har gjort det én gang før, og nu gør vi det igen, og det er en kæmpe fornøjelse. Nu glæder jeg mig til 100% bare at kunne hellige mig ham og det, slutter Sofie.
LÆS OGSÅ: WOW: Ung mor har smidt næsten 50 kilo på et år
LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: Sofie Linde tilbage på tv