Heidi og Nadia Shila. (Foto: DR / Hjemløs på Instagram)

Heidi raser efter Nadia Shilas fødsel: De kællinger er jo til grin!

En række personer tror, at Nadia Shila lyver om sønnen hjertefejl, og det er hendes mor, Heidi, rasende over.

Nadia Shila Petersen fra ‘De unge mødre’ blev tidligere på måneden mor for tredje gang, da sønnen Hayden kom til verden. Babylykken blev hurtigt skiftet ud med stor bekymring for den unge mor.

Allerede under graviditeten fandt lægerne ud af efter misdannelsesscanningen i februar, at den ufødte drengs højre hjertekammer var for stort, og de frygtede derfor en hjertefejl. Nærmere undersøgelser efter fødslen viste, at Hayden er født med hul i hjertet. Det fortalte Nadia Shilas mor, Heidi, til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ung mor går til behandling: Jeg har det simpelthen så dårligt

- Lille Hayden fik sin hjertescanning i dag, da de så under graviditeten, at hans højre hjertekammer er en anelse for stort. Det viste sig i dag, at han har en ASD (Atrial septal defect, som er et hul i væggen mellem de to øvre hjertekamre, red.), så han skal til børnecardiolog om fire uger. Vi ved ikke før om fire uger, hvor stort hullet i hjertet er, eller præcis hvor det sidder. Vi ved, at det sidder mellem de to forkamre, fortalte hun.

Nadia Shila har også på Instagram fortalt om sønnens lidelse, men det er langt fra alle, der tror på, at det er sandt. I stedet er der flere, der tror, at 'De unge mødre'-familien blot har fundet på det, og det er de mildest talt rasende over. Det fortæller Heidi til Realityportalen.

- Det er nogle af de der syge haters, der tror det. De tror, at Nadia lyver om hjertefejlen, at det bare er noget, hun har fundet på, og at hun har Münchausen by proxy (en psykisk lidelse, hvor man påfører sit barn skade for at få opmærksomhed, red.). De aner øjensynligt ikke, hvad det er. Det er lidt svært at tilføje et foster hjertefejl. De kællinger er jo til grin.

LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Heidi slog en stor prut midt under datterens bryllup.

LÆS OGSÅ: Tilbage på skærmen: Glennie klar til ‘De unge mødre’-comeback

Latterligt og ondskabsfuldt

Heidi har svært ved at forstå, hvordan folk kan tro, at de lyver om sådan noget.

- Jeg og vi synes, at deres tankegang er latterlig og ondskabsfuld! Det viser, at de selv har en personlighed, der er bundrådden! Der er ingen forældre, der ønsker, at deres barn har hjertefejl! Hjertet er ligesom kroppens urværk, siger Heidi og fortsætter:

- Nadia mistede sin far, da hun var 15 år, da han fik hjertestop på grund af en hjertefejl! Jeremys mor døde tidligt efter et langt sygdomsforløb og mange hjerteoperationer - så lige pludselig at stå med deres lille baby med hjertefejl sætter klart gang i angsten for at miste deres lille baby!

LÆS OGSÅ: CHOK: Er Nadia Shila og Jeremy gået fra hinanden?

Heidi fortæller, at familien har dokumentation for hjertefejlen, men at de ikke har tænkt sig at offentliggøre det, da de ikke behøver at bevise det. Nadia Shila har tidligere dokumenteret, at hjertekammeret var for stort, men denne gang vil de ikke fremlægge noget.

- Det kan da ikke være rigtig, at Nadia skal dokumentere over for fremmede mennesker, før de tror på hende. Nadia, Jeremy og jeg ved, hvad de indtil nu har fundet.

- Da Nadia skrev om, at Hayden har hul i hjertet, var det lidt i håb om, at andre med samme oplevelser med deres børn ville dele deres erfaringer. Og ja, man bliver ked af det, frustreret og skræmt, når man får sådan en besked om ens barn, siger Heidi og fortæller, at den nyfødte dreng skal til yderligere hjerteundersøgelser 3. juni.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager åbner op om angst: Jeg følte, jeg svigtede som mor

"Han har det OK, men ..."

Heidi fortæller, at hele familien stresser på grund af hjertefejlen.

- Der er ikke noget sjovt ved konstant at sidde og tjekke, hvordan hans farve er, og om han trækker vejret. Han har et blåligt/hvidt skær om munden og får nemt blå/lilla ben og fødder. Det er super stressfyldt hele tiden at våge på den måde, lyder det fra Heidi.

Hun fortæller, at sønnen har det fint på trods af det hele.

- Har har det OK, men vi ved ikke, om det forstørrede højre hjertekammer og hul i hjertet er det eneste. Nogle hjertefejl kan kun ses ved MR- og CT-scanning.

Heidi fortæller, at der blandt de negative beskeder og beskyldninger om løgne også har været positive beskeder fra folk, der selv har stået i samme situation. Det er de glade for - ligesom Hope også er godt tilfreds med, at hun har fået en lillebror.

- Hope elsker allerede sin lillebror og giver ham mange kys og kram hver dag, siger Heidi.

LÆS OGSÅ: Heidi indlagt efter smertehelvede: Det spruttede ud med blod