Majbrit var frustreret over datterens søvn: Sådan går det i dag
I det seneste afsnit af 'De unge mødre' kan Majbrit ikke få rytme i datterens aftenputning, men så skete der pludselig noget.
Majbrit Balleby fra 'De unge mødre' forsøger i det seneste afsnit desperat at få datteren Ella Viola til at sove, så der kan blive tid til at være kærester. I programmet er Ella ca. seks måneder, og den 26. juli fylder hun et år. Der er sket meget på de seks måneder, og hvad angår søvnen, har det kun været til det bedre, det fortæller Majbrit i dag til Realityportalen.
- En dag, da hun var omkring ni måneder, kunne vi pludselig bare lægge hende i egen seng, og så faldt hun i søvn, imens vi havde en hånd på hende - helt fantastisk, fortæller Majbrit.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Jeg var kun 14 år
Ella har siden dengang sovet i sin egen seng og sover fantastisk, hvilket også betyder mere tid til forældrene om aftenen.
- Forældre-tiden er, som den skal være. Vi klistrer ikke op ad hinanden, for når hun er puttet, har vi hver nogle ting, der skal ordnes. Men vi er også gode til at have aftener, hvor vi hygger med spil eller en god film og så massere af kram og kærlighed, fortæller Majbrit.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-par i nyt reality-program: Her er premieredatoen
I dag er Ella inde i en fast rytme, hvor parret putter kl. 19.00, og så sover datteren en halv time efter. Inden parret fandt den gode faste putterytme, var putteritualet anderledes.
- Førhen vuggede vi Ella i søvn, og det var til sidst rigtig hårdt. Hun bliver jo kun tungere. Vi vuggede Ella i søvn, fordi det var hendes behov og hendes tryghed, og det stoppede, da hun selv pludselig var klar, fortæller Majbrit, der råder alle til at prøve sig frem som familie, når det handler om søvn og putterutiner.
LÆS OGSÅ: WOW! 44-årige 'Hjem til Gården'-deltager: Mor for tredje gang
Trodser sundhedsplejerskernes råd
I programmet fortæller Majbrit, at sundhedsplejersken har rådet dem til, at Ella ikke sover på sit eget værelse, men at hun skal sove hos forældrene, til hun er et år.
- Det kan bare ikke passe, det er jo mig, der er hendes mor, og det er mig, der tager valget, fortæller Majbrit i programmet på Dplay.
LÆS OGSÅ: Desperat ung mor: Vores kærestetid forsvinder
Majbrit bliver nervøs for at gøre noget forkert, men trods sundhedsplejerskens anbefaling fik Majbrit Ella til at sove på eget værelse, hvilket i dag går bedre, end hun turde håbe på.
- Der er jo ikke noget i verden, jeg ønsker at være bedre til, end at være Ellas mor. Det kan godt være, at sundhedsplejersken fik det sagt som, at det var det, vi skulle gøre, men det er jo bare anbefalinger.
Se klippene herunder fra 'De unge mødre'.