WOW! 44-årige 'Hjem til Gården'-deltager: Mor for tredje gang

Havva har født en lille dreng.

Hun siger aldrig nej, når der skal tages fat i 'Hjem til Gården', og to dage efter sin 44-års fødselsdag i sidste uge sagde Havva Turhan fra Skælskør også ja tak til at blive mor for tredje gang. Hun fødte onsdag den 8. juli 2020 en dreng på 3.180 gram, der blev taget ved et planlagt kejsersnit. Faren er hendes 50-årige mand, Mehmet, der revner af stolthed, da Her&Nu fanger ham på telefonen.

- Det går fint med moren og fødslen forløb uden komplikationer. Havva er ved godt mod, og vi er meget stolte, siger Mehmet til HER&NU dagen efter fødslen. Barnet skal hedde Nuri, og faren har været med hele vejen igennem.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Hjem til Gården’-farvel: Sådan går det Dan i dag

- Det er hårdt med kejsersnit, fordi der kommer efterveer, så nu sover mor og barn, forklarer Mehmet videre.

Havva og Mehmet med deres nyfødte søn. (Foto: privat)
Havva og Mehmet med deres nyfødte søn. (Foto: privat)

Dagen før fødslen talte HER&NU med Havva i anden anledning.

- Vi har længe ønsket os en søn, og jeg skal føde mit tredje barn i morgen. Det har været planlagt i mange år, sagde hun, hvis barn er undfanget på naturlig vis. Altså ikke ved hjælp af kunstig befrugtning, som mange vælger at hælde til i en så fremskreden alder.

LÆS OGSÅ: 'Hjem til gården'-Kasper bryder sammen på tv: Nu ser han det som en styrke

- Det er gået rigtigt godt under graviditeten, fordi jeg er en aktiv dame, der holder mig i form ved havearbejde, fortalte Havva, der er glad for at være med i 'Hjem til Gården'.

I forvejen har parret Melahat og Medine på henholdsvis 17- og 15 år.

LÆS OGSÅ: Philine hårdt ramt: Tjener ingen penge

Melahat og Medine på henholdsvis 17- og 15 år. (Foto: privat)
Melahat og Medine på henholdsvis 17- og 15 år. (Foto: privat)