‘Luksusfælden’-deltager chokerer: Har optaget lån HVER uge i et år

At optage nye lån for at betale gæld af, er aldrig faldet i god jord hos 'Luksusfælden'-eksperterne, der kommer helt op i det røde felt over deltageren Jasmin og hendes mor.

I aftenens sæsonafslutning af 'Luksusfælden' beder den 25-årige maler Jasmin fra Søborg eksperterne Jan Swyrtz og Sesilie Munk Stenderup om hjælp.

SE BILLEDERNE: Så VILD var efterfesten i 'X Factor'

Jasmin drømmer om hus med have, hvor hendes søn kan løbe rundt og lege. Men drømmen er langt fra realistisk, for Jasmin har et ustyrligt og unødvendigt forbrug. Hun går i solarie og bruger enorme summer på skønhedspleje og tøj, og heller ikke sønnen skal mangle noget. Eksempelvis havde Jasmin allerede inden hans fødsel ejet femten forskellige barnevogne for at finde den perfekte til sin lille guldklump.

Det er ikke småpenge, som deltageren Jasmin formår at brænde af hver måned

Jasmin i 'Luksusfælden' (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: Deltager går til psykolog efter 'Luksusfælden'

57 lån på et år

Men Jasmin trods sit kæmpe overforbrug hver eneste måned, så ligger der ikke meget misligholdt gæld på Jasmins regnskabstavle. Hun betaler nemlig hver måned 12.200 kroner af på sin gæld.

- Problemet er nemlig, Jasmin, at langt størstedelen af de her penge, de kommer fra nye lån, som du optager, forklarer eksperten Sesilie.

Jasmin bliver nemlig ved med at optage nye lån for at betale sin gæld. Bare på et år har hun optaget svimlende 57 lån - altså mere end et lån hver eneste uge. Det er dog bestemt ikke vejen frem til at slippe af med gælden, som lyder på lige under 250.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Kendiskok er blevet mor for første gang

Bjørnemor

Men Jasmin har en stor støtte i sin mor Charlotte. Men trods Charlottes frustrationer og bekymringer på sin datters vegne, så gør hun ikke megen nytte. Charlotte hjælper nemlig sin datter ved at optage flere lån for hende - dog ganske uvidende om, hvor mange lån hendes datter faktisk allerede har.

- Du var dog godt klar over, at økonomien haltede. Hvordan kan det hænge sammen med, at du så samtidig siger til Jasmin: "Du skal jo selvfølgelig i JYSK og handle, og så får du et lån i mit navn!". Hvordan dælen hænger den sammen, spørger eksperten Jan forundret.

LÆS OGSÅ: UPS! Denne reaktion får 'Luksusfælden'-eksperter til at rase

Charlotte har dog lidt svært ved at se, at hun ikke skulle have købt møblerne til Jasmin, men hun forklarer dog Jan, at hun havde foreslået Jasmin at nøjes med brugte møbler, hvilket hun ikke ville høre tale om. Jasmin forsvarer dog sig selv med, at hun altså ikke havde penge til møbler selv.

- Men så må du sgu da undvære, til du har det! Fordi vi står lige og snakker om 11.800 kroner på mad- og diverseposten! Så hvis det ikke kan give dig 500 kroner til nogle møbler, så må jeg indrømme, så hænger den også skævt på det område. Kan du se, det ruller jo, spørger en tydeligt frustreret Jan.

Herunder kan du se klippet, hvor Jasmin og Charlotte må se de grumme sandheder i øjnene ved regnskabstavlen

Sæsonafslutningen af 'Luksusfælden' kan ses i aften kl. 20 på TV3 og allerede nu på Viaplay

LÆS OGSÅ: UH! Umut og kæresten deler glædelig nyhed