SE BILLEDERNE: Så VILD var efterfesten i ‘X Factor’

‘X Factor’ sluttede bestemt ikke, da kameraerne slukkede. For efter showet poppede champagnepropperne på stribe, og parkeringspladsen satte scenen for en perfekt efterfest.

Af Caroline Grønne Wigdal - 12. april 2021 kl. 8:57

Fredag gik det løs med den helt store finale i ‘X Factor’, hvor 15-årige Solveig Mølle Lindelof fra Hvidovre sang sig til sejren.

Men efter vindersangen ‘Cranes in the sky’ var blevet sunget af Oh Lands unge talent i en regn af konfetti, var ‘X Factor’-festen langt fra slut.

LÆS OGSÅ: LISTE: ‘X Factor’-vindere gennem tiden

Den fortsatte ude foran studiet i Brøndby med udsigt til de festligt pyntede biler, som finalisternes familie havde heppet fra under showet. Både finalister, finalisternes familier, tidligere deltagere og dommere skålede for et brag af en ‘X Factor’-sæson.

Blachman og Julia Werup. (Foto: Henrik R. Petersen.)

TV 2 havde i bedste efterfest-stil sørget for både pølsevogne og champagne. Og Blachman fik sig en velfortjent fyraftensbajer og en smøg, mens han klarede pressens spørgsmål over telefon.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’ har inspireret Nikoline: Jeg vil være børnevært

Dommeren, der sammen med sin gruppe Simon & Marcus, opnåede en tredjeplads, fik også selskab af sin gode kammerat, musikeren Claus Hempler, og sin forlovede, Julia Werup.

Se ALLE billederne i galleriet øverst i artiklen.

Parkeringspladsen dannede rammerne for den perfekte efterfest. Her i forsamlingen ses Thomas Blachmans gode ven, sanger, sangerskriver og musiker Claus Hempler.  (Foto: Henrik R Petersen.)

Nikoline Steen Kristensen fik en flot andenplads og gjorde med god grund forældrene stolte, hvilket de i forvejen var. (Foto: Henrik R. Petersen.)

LÆS OGSÅ: Her er alle ‘X Factor’-skandalerne