Kenneth Hansens store familie: Overvejer flere børn
"Luksusfælden" eksperten Kenneth Hansen har ikke statistikken med sig i sit forhold, alligevel mener han, at han har knækket koden.
Kenneth Hansen har været en del af TV3-programmet ”Luksusfælden” i mere end ti år – først bag kameraet og senere som ekspert.
Privat danner Kenneth par med Signe, som han har mødt i mediebranchen. Sammen har de fem sammenbragte børn. Kenneth har sønnerne Holger på 10 og Johannes på 7 år, mens Signe har pigerne Asta på 12 og Elin på 8 år fra et tidligere forhold. Sammen har de Herman på 3 år.
LÆS OGSÅ: Niklas Landin og Mikkel Hansen går sammen: Nyt projekt
Begge er de en del af skilsmissestatistikken, og som sammenbragt familie har de ikke de bedste odds, men Ifølge Kenneth har familien fundet nøglen til at lykkes.
- Det man skal forstå med en sammenbragt familie er, at der pludselig kommer helt andre aspekter ind i, når der også er andres børn. Det gør noget i dynamikken, og hvad kan man tillade sig at sige? Derfor går det galt for rigtig mange. Det er simpelthen for svært at være i, fortæller Kenneth og forklarer, hvad de gør som par for at lykkes.
- Statistikken er på ingen måde på vores side, og det har været nogle vilde år, men jeg tror, at det der er kernen er, man er nødt til at være superopmærksom på sine følelser og behov og turde sige det højt, og at modparten tør gøre det samme. Det er meget simpelt, men de fleste spændinger forsvinder, når man tør tale om dem.
LÆS OGSÅ: Endnu en 00’er-trend vender tilbage – og denne gang er det dit hår, der står for skud
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge Kenneth skal samtalerne tages, når situationen opstår.
- Selvfølgelig er der altid kompromiser, man skal indgå. Man kan ikke kun være selvisk og sige, det er kun min vej, og ellers må du gå. Men man er nødt til at lytte efter, hvad ens egen krop fortæller en.
Derudover er det ifølge Kenneth vigtig at prioritere at have tid sammen alene, og det er okay at sætte dates i kalenderen.
LÆS OGSÅ: Christopher trækker stikket
Overvejer flere børn
Selvom parret har fem børn til sammen, så er Kenneth ikke sikker på, de ikke skal have flere.
- Det kommer an på, hvilken dag du spørger mig. Jeg ved godt, det lyder vanvittigt, når man har fem sammenbragte børn, at man så ønsker sig flere, men der ligger et eller andet i det, når noget stopper. De der step, man gennemgår – nu bruger de ikke sut længere, nu bruger de ikke ble længere, nu starter de i børnehave, nu starter de i skole – og når man afslutter et kapitel i forhold til små børn, så aktiverer det et eller andet i mig, siger Kenneth.
LÆS OGSÅ: Sebastian Bull med sød gestus til Asta
Selvom Kenneth godt ved, der også følger en del praktik med, når man får flere børn, så ved han også, han ikke vil fortryde det, men det skal også være snart, hvis det skal være.
- Der er jo selvfølgelig en tidsgrænse. Herman er tre år, og hvis man skulle gøre det, skulle det også være for at give ham en søskende, der var der hele tiden, og så skal han jo heller ikke være otte eller ti år, så skal det være inden for de næste år, fortæller Kenneth
LÆS OGSÅ: Medina sælger luksusvilla for svimlende millionbeløb