Stolte Mette Reissmann: Sønnen går i mors fodspor

Lige siden Asbjørn var lille, har mor og søn passioneret talt om samfundsproblematikker, delt interessen for fodbold og sammen rejst rundt i verden og besøgt fremmede kulturer.

Med en karriere, der balancerer mellem politik og tv samt et liv fyldt med rejser og eventyr, nyder Mette Reissmann livet. Den 60-årige tv-vært og socialdemokrat, som er aktuel i sæson 33 af 'Luksusfælden', er en passioneret ildsjæl, når det kommer til hendes karriere, men det vil altid være familien, der kommer i første række.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt flytter: Et stort projekt

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jeg er meget tæt med min søn Asbjørn. Hans far og jeg blev skilt, da han var 14 måneder gammel, så det har altid bare været ham og mig, fortæller Mette.

Lige siden Asbjørn var lille, har mor og søn passioneret talt om samfundsproblematikker, delt interessen for fodbold og sammen rejst rundt i verden og besøgt fremmede kulturer. Nu, hvor Asbjørn er fyldt 32 år og er blevet uddannet jurist ligesom sin mor, deler de endnu flere fælles interesser, herunder politik, hvilket har styrket deres allerede tætte bånd yderligere.

LÆS OGSÅ: WHAT! 'Gift ved første blik'-Katrine med i 'Forsidefruer'

– Lige pludselig ringede han for nogle år siden og sagde, at nu havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet. Så har han taget flere skridt siden da, og nu skal vi til vores første politiske kongres sammen, og jeg er helt sikker på, at jeg begynder at græde, når han står på talerstolen, lyder det fra den stolte mor, der også snart kan byde Asbjørn velkommen tilbage til sit barndomshjem.

LÆS OGSÅ: Christiane trækker stikket

– Selvfølgelig har det betydet noget for mig at opdrage min søn økonomisk, men når det er sagt, så har jeg også ladet ham løbe linen ud, da han var ung, siger Mette, der her ses med sønnen, Asbjørn.

Sønnen er nemlig ved at flytte ind i den lejlighed på Østerbro, som både er Mettes og Asbjørns gamle hjem.

– Jeg er lykkelig over, at han flytter ind nedenunder mig. Han har allerede mange planer for, hvordan han skal gøre stedet til sit eget.

De seneste år har Mette selv boet i opgangens penthouselejlighed sammen med Nils Rømer, som hun nåede at være kærester med i 14 år, inden de blev gift for tre år siden. Parret har boet hver for sig, mens de fortsat havde hjemmeboende børn, men nyder nu et liv på samme adresse.

Sammen bruger de meget tid på at rejse jorden rundt, nyde sommertogter på deres båd, der ligger i Tuborg Havn, og tilbringe weekender på Ærø, hvor de har både sommerhus og badehus.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt flytter: Et stort projekt

– Min mand og jeg elsker at rejse og opleve nye kulturer. Vi er ved at planlægge en tur til næste år, hvor vi skal sejle rundt i Fransk Polynesien med nogle venner i fire-fem uger. Det er så vigtigt for os at møde nye mennesker og lære om andre måder at leve på. Jeg er på ingen måde færdig med at rejse. Det giver mig sådan en frihedsfølelse, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Neel Rønholt fylder 40: Jeg er så taknemmelig

Mette og hendes mand, Nils Rømer, blev gift på Københavns Rådhus den 4. september 2021.

På trods af et aktivt og passioneret privatliv har Mette stadig en solid base i sit arbejde. Hun har ingen planer om at trække sig fra hverken politik eller jobbet som vært på 'Luksusfælden'. Faktisk smelter arbejde og privatliv sammen på en måde, der giver hende energi til at fortsætte.

– Jeg har stadig energien og lysten til at lave alle de her ting, så jeg har ingen planer om at sætte farten ned. 

Se Mette og de andre eksperter i 'Luksusfælden' på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne jagter fyr i 'Landmand søger kærlighed'

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad og er en redigeret udgave. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Se flere billeder herunder...

Mette Reissmann
– Jeg har selv haft studiegæld, som jeg fik betalt ud, da jeg var 38 år, men i dag har jeg kun sikrede lån i mit sommerhus og i min andelsbolig. Derudover har jeg en kæmpe stor opsparing, som jeg skal bruge i min alderdom, hvor jeg forhåbentlig skal rejse en masse, fortæller Mette.
– Alle de ting, jeg siger til folk i 'Luksusfælden', med, at de skal tage en indkøbsseddel med, lave madplan, tage madpakke med på tur og kaffe i en termokande, gør jeg også selv, fortæller Mette, der er vokset op i et hjem, hvor pengene var små, og også senere som alenemor måtte passe på pengene.
– Jeg har stor respekt for de mennesker, der melder sig til 'Luksusfælden'. De er jo ved at dø af skræk, når vi skal komme, fortæller Mette, der stadig efter 17 år i rollen som 'Luksusfælden'-ekspert, finder en stor glæde ved at hjælpe folk.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad og er en redigeret udgave. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.