Frygter varige mén: Så bekymret er tv-lægen for dronning Margrethe
Skaderne vil formentlig give dronningen varige mén, vurderer Charlotte Bøving.
Onsdag den 18. september delte Kongehuset den triste nyhed, at dronning Margrethe, 84, om aftenen blev indlagt på Rigshospitalet efter et fald på Fredensborg Slot.
Artiklen fortsætter under videoen:
Faldet forårsagede en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd, og fredag meddelte Kongehuset, at dronning Margrethe var udskrevet, og atter var hjemvendt.
Som følge af faldet er venstre hånd i gips, ligesom dronningen i de næste måneder skal bære en stiv halskrave.
LÆS OGSÅ: Ærlige Karsten Ree: Det har ændret mit livssyn
Til HER&NU giver tv-læge Charlotte Bøving sit skøn på, hvilke konsekvenser skaderne får for majestæten, og hvilken genoptræning hun nu skal igennem.
Hun forklarer, at ved et brækket håndled skal man cirka have det i gips i fem uger, og det går ud over bevægeligheden og styrken i håndleddet.
- Når man holder et håndled fuldstændig i ro i fem uger, så skrumper muskulaturen, sener kommer ud af træning, og bevægeligheden bliver nedsat. Alle de ting skal hun i gang med at genoptræne, plus hun skal i gang med at genvinde den styrke, hun havde inden, lyder det fra Bøving, som vurderer, at den største udfordring bliver tabet af bevægelighed og nedsatte kræfter i håndleddet.
LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-Lisbeth åbner op efter skilsmisse: Savnet er enormt
Hvor længe foregår genoptræningen?
- Jeg vil sige, at det er livslang træning at træne sig op efter så alvorligt et håndledsbrud. Det er ikke noget, der bare lige er overstået. I den alder vil hun formentlig få varige mén, det vil sige manglende kraft og lidt nedsat bevægelighed, siger hun og tilføjer:
- Det behøver ikke være mere end nogle procenter, men det vil stadig være nok til, at det kan irritere i en hverdag, lyder det.
Brug for ro
Dronningen får ifølge Bøving brug for hvile til at hele, og det er også derfor, at hun skal bære den stive halskrave, så skaden omkring nakkehvirvlerne kan få ro.
- Den stive halvskrave er for at minimere yderligere skader og for at give ro. Det er på bekostning af bevægeligheden, så der bliver også noget bevægelighedstræning, hun skal genvinde efterfølgende, siger Charlotte og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Anders W. Berthelsen støtter vigtig sag: Haft det tæt inde på livet
- Hvis der er tale om et brud, så kan det tage lang tid. Der vil jeg skønne, at dronningen kommer til at mærke det her i mange, mange måneder efterfølgende. Jeg vil selvfølgelig ønske vores dronning alt det bedste og frem for alt fred og ro, efter hun har slået sig alvorligt, lyder det.