Dronning Margrethe indlagt efter fald på Fredensborg
Kongehuset meddeler at den 84-årige majestæt er indlagt efter et fald onsdag aften.
Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt på Rigshospitalet efter et fald på Fredensborg Slot.
Det oplyser kongehuset til nyhedsbureauet Ritzau.
- Dronning Margrethe blev i går aftes kørt til Rigshospitalet efter at være faldet på Fredensborg Slot. Dronningen har det efter omstændighederne godt, men er foreløbigt indlagt til observation, skriver kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, torsdag formiddag i en mail til Ritzaus Bureau.
LÆS OGSÅ: Redningsaktion på havet: Drama på
Dannebrog
Dronningen gennemgik i februar sidste år en lang, planlagt operation for at afhjælpe de rygsmerter, hun gennem lang tid havde været ramt af.
Hun fortalte siden at operation "forløb godt, takket være det dygtige sundhedspersonale, der tog sig af mig".
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes private sommertogt: Nyder livet til søs
Dronning Margrethe har dog brugt stok siden hun sidste år blev færdig med genoptræningen.