Anders W. Berthelsen støtter vigtig sag: Haft det tæt inde på livet
Skuespilleren modtog Lauritzen-prisen i sidste uge. Og med den fornemme hæder fulgte også retten til at donere 50.000 kroner til en valgfri organisation.
Danmarks ældste og største skuespilpris, Lauritzen-prisen, blev uddelt i søndags i sidste uge på Folketeatret, og en af de to prismodtagere, der blev hædret, var Anders W. Berthelsen, som var i godt selskab omgivet af sin mor, Jane, og datteren, Vigga på 16 år.
– Tænk engang, at man får en pris for noget, man holder så meget af at lave. Det er en stor og fornem anerkendelse, lød det fra den 54-årige skuespiller.
Sammen med prisen fik Anders overrakt et beløb på intet mindre end 250.000 kroner, og skuespilleren havde allerede gjort sig overvejelser omkring, hvad beløbet skal bruges til.
– Jeg kan enormt godt lide at rejse og se teater med min datter. Det gør vi rigtig meget. Vi har været i London mange gange, hvor vi ser flere forestillinger om dagen. Nu har vi aftalt, at vi godt vil en tur til New York, og derfor tænkte jeg, at pengene ville varme meget godt til, at vi kunne det, afslørede skuespilleren, der har Vigga med sin hustru, Christina Pind Rasmussen, 52.
LÆS OGSÅ: Christiane trækker stikket
Artiklen fortsætter under billedet...
Lige nu er Anders datter Vigga på efterskole, men hun håber på senere at kunne følge i sin fars fodspor.
Med den fornemme hæder fulgte også retten til at donere 50.000 kroner til en valgfri organisation. Her valgte Anders at overrække sine penge til Askovhus, der hjælper mennesker med spiseforstyrrelser og deres pårørende.
– Jeg har haft det inde på livet med noget familie, som har været tæt på. Det er en svær sygdom, og derfor synes jeg, at det er en fantastisk fond at støtte op om, fortalte en tydeligt berørt skuespiller fra scenen.
LÆS OGSÅ: Jackie slår fast: Jeg vil være single
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad og er en redigeret udgave. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.