Sebastian Bull afslører pinligt møde med Susse Wold

Skuespilleren jokkede i den grad i spinaten, da han stod ansigt til ansigt med en af de helt store.

Netop nu er Sebastian Bull aktuel med biograffilmen "Vogter", hvor han spiller overfor Sidse Babett Knudsen. Og det er langt fra første gang, at den unge skuespiller er i selskab med de store navne, som han efterhånden selv er blevet et af. 

LÆS OGSÅ: "De sjældne danskere"-deltager i vild udvikling: Det er et mirakel

I Pixel.tvs julekalender, som sendes direkte fra Frederiksberg Centret hver dag, gæster Sebastian Bull værten Thomas Bense og fortæller om sit mest pinlige øjeblik nogensinde.

- Jeg kan huske, da jeg optog "Jagten" - det her er så pinligt - jeg sad og spiste frokost sammen med Mads Mikkelsen og Thomas Bo Larsen rundt om det her bord, hvor der sidder en ældre dame, og jeg er i tvivl om, hvad hendes rolle var. Vi snakker, og jeg spørger hende så, om hun er skuespiller, og der bliver ligesom lidt stille rundt om det her bord, og jeg spørger, om hun har lavet noget før. 

LÆS OGSÅ: Ulige løn i "24 stjerners Julekalender": Sådan bliver de kendte betalt

Sebastian fortæller, at hun var rigtig sød og svarede, at det havde hun, hvorefter han fik spurgt, om hun var uddannet skuespiller. 

LÆS OGSÅ: Vil du give 2025 en ekstra dimension? Nu kan du få Bodil Jørgensens hjælp til det

- Jeg kommer hjem og siger, der var den her ældre dame, der sad og snakkede rundt om bordet, hun var skide sød, hun havde lavet nogle ting og "Matador" og et eller andet. Så blev min mor stille og sagde "Altså, Susse Wold?", og så var jeg sådan ja, hun har vist lavet nogle ting før, fortæller Sebastian og fortsætter:

- Så jeg har siddet og cringet for vildt og bare troet, hun ikke havde lavet noget før. Og det var Susse Wold ikke. Altså, tjek hende ud på IMDB, hun har lavet for vildt mange ting. Men altså, Sebastian 16 år, nogle gange tænker jeg mig ikke rigtig lige om. Undskyld Susse!