'Vild med dans'-par deler stor nyhed
Parret har taget et stort skridt i forholdet.
Knap tre måneder efter 'Vild med dans' var rullet over skærmen, kunne dansepartnerne Asta Björk Ívarsdottir og Sebastian Bull, afsløre, at de havde fundet melodien i mere end bare fødderne, da de i februar stod frem som par.
LÆS OGSÅ: Efter 'Forræder'-eventyr: Går benhårdt efter 'Vild med dans'
Nu kan parret løfte sløret for, at de har taget et stort skridt i forholdet.
Det sker i et fælles opslag på Instagram.
- Vi er flyttet sammen, lyder det i opslaget, der fortsætter:
- i går fik vi de sidste ting pakket ned, og nu skal vi nyde sommeren sammen i vores lejlighed.
Hvor, det forelskede par er flyttet hen, fremgår dog ikke.
HER&NU/Realityportalen har forsøgt at få en uddybende kommentar fra parret, men det har i skrivende stund ikke været muligt.