Sebastian tager en pause: Vil være der for Asta
Sebastian Bull har haft fart på, men nu kan han puste ud.
Sebastian Bull har haft fuld fart på med en nylig premiere på filmen 'Vogter', som er blevet godt modtaget, men nu er det tid til at puste ud.
LÆS OGSÅ: Jenna og Albert afslører detaljer om fødselen
Sebastian har ingen kommende projekter på tapetet, og det er helt bevidst.
- Jeg glæder mig til at læne mig tilbage hver fredag og støtte min kæreste og se hende folde sig ud i danselokalet med Rasmus, fortæller Sebastian til gallapremiere på Wallmans nye show JUBILEE i Cirkusbygningen.
Sebastian har lovet Asta at komme til premieren fredag aften, og selvom 'Vild med dans' er Asta og Sebastians lille eventyr sammen, så er han ikke ked af, at hun nu går videre til næste mand.
- Det er jo mig, der er heldig og få lov til at vågne med Asta hver dag, fortæller Sebastian og tilføjer:
- Jeg kan nyde det nu. Jeg elsker det show, så nu glæder jeg mig til bare at kunne læne mig tilbage og nyde det uden at være nervøs. Jeg glæder mig bare til at støtte hende i det, fortæller Sebastian.
LÆS OGSÅ: Efter operation: 'Bagedyst'-stjerne i vildt vægttab
Får hjælp af Sebastian
Selvom det er Rasmus Staghøj, Asta danser med i 'Vild med dans', så får Sebastian også en svingom.
- Han hjælper mig faktisk derhjemme med at lave koreografi. Vi tester lige, om det føles godt, og om man kan nå det, afslører Asta.
LÆS OGSÅ: Paradiso i babylykke