Asta og Sebastian skal giftes: Sådan friede han
Skuespiller Sebastian Bull havde sørget for de helt rigtige romantiske omgivelser den aften, han friede til ”Vild med dans”-stjernen Asta Björk, og nu sætter det forlovede par ord på, hvordan det skete.
Denne artikel er første gang bragt på Alt.dk, dette er en redigeret udgave.
Danser Asta Björk og skuespiller Sebastian Bull mødte hinanden under ”Vild med dans” sidste år, hvor de dannede par på det bonede dansegulv.
LÆS OGSÅ: Vildt væddemål: Stiller Fjolle fra "Balladen" op i Folketinget?
Siden er de også blevet et par i den romantiske forstand og nu, under et år efter at de officielt stod frem som kærester, er de blevet forlovet.
Det afslører parret selv i et opslag på Instagram, hvor de har delt en række billeder sammen og også viser den smukke ring frem.
Selve forlovelsen fandt dog sted for et stykke tid siden, og parret har tidligere afsløret den søde hemmelighed overfor ALT for damernes journalist Marie-Louise Truelsen i forbindelse med et interview – dog i første omgang med ønsket om at holde det for sig selv lidt endnu.
Men det skulle vise ikke at være uden udfordringer at holde hemmeligheden skjult for omverdenen, fortæller parret.
LÆS OGSÅ: Efter ulykke: Sandra Toft indkaldt til EM
- Det skete undervejs i Vild med dans i år, og jeg ville jo gerne have min ring på. Men jeg har så travlt og er også ret træt i den periode, og nogle gange ved jeg ikke, hvornår jeg bliver filmet, så jeg tænkte et par gange, om jeg mon glemte at tage min ring af, inden jeg var på kamera. Men jeg ville jo ikke have den af, fortæller Asta Björk, som ikke havde set det komme, at Sebastian Bull ville fri.
- Jeg anede ingenting, og jeg havde ikke troet, at du ville gøre det, siger Asta Björk henvendt til Sebastian Bull, som svarer:
LÆS OGSÅ: Se billederne: Her er Sofie Østergaards kendte mand
- Det, der er med Asta er, at hun er min store kærlighed. Og jeg har aldrig været så forelsket før. Så det var rimelig åbenlyst for mig, at selvfølgelig skal jeg fri til hende. Men jeg tror, vi begge to har været typerne, der ikke troede, at vi skulle blive gift, fordi vi ikke har set os selv som håbløse romantikere. Men så møder vi hinanden, og så er det bare de helt store violiner og følelser.
Champagne og blomster på tagterrassen
Sebastian Bull fortæller, at han allerede før sommeren havde besluttet sig for, at det var Asta Björk han ville dele resten af sit liv med.
LÆS OGSÅ: Asta Björk og Sebastian Bull er blevet forlovet: Se de søde billeder her
- Det er bare hende, det skal være. Vi lever på denne jord i så kort tid, og jeg vil gerne nå at opleve alt, hvad jeg kan, mens jeg er her. Derfor ville jeg fri til hende. Det er ikke et spørgsmål om, hvor lang tid man har kendt hinanden. Det handler bare om, hvad der føles rigtigt for ens hjerte. Og det føles rigtigt for mig nu, siger Sebastian Bull, som på trods af sin stålsikkerhed i beslutningen alligevel blev ramt af nerver, da dagen for frieriet kom.
- Jeg var sindssygt nervøs. Det var faktisk ret sjovt. Jeg kunne ikke finde vores kat en halv time inden, Asta kom hjem, og jeg havde gået hele dagen og gjort klar, og jeg var meget nervøs. Så jeg kunne godt have ladet hoveddøren stå åben ved en fejl, siger Sebastian Bull, som havde fortalt Asta Björk, at de skulle ud at spise den aften.
LÆS OGSÅ: Derfor er Jeppe ikke Jannis advokat
- Jeg havde været til træning, og så havde jeg tidligt fri den dag. Så vi havde aftalt at vi skulle spise. Og det var det, jeg vidste. Og så havde han skrevet, at han havde forberedt en lille overraskelse. Og jeg tænkte jo, det var en flaske vin, husker Asta Björk.
Mens hun intetanende var på vej hjem, forsøgte en nervøs Sebastian Bull iført fin skjorte at finde den forsvundne kat.
- Jeg løber rundt efter katten. Håret er sat, og alt er godt, men katten er her ikke. Og alt er gjort klar ovenpå, siger Sebastian Bull med hentydning til champagnen og blomsterne, som han havde gjort klar på tagterrassen.
LÆS OGSÅ: Simone Hvenegaard overrasker: Ville slet ikke giftes
- Jeg tonser rundt. Jeg ringer til min mor og siger, at jeg tror, at katten er væk. Nu kommer Asta snart hjem, og hun ved jo ingenting, og så er jeg næsten ved at tude, for det kan jeg simpelthen ikke passe.
- Så jeg løber faktisk rundt og banker på og spørger, om nogen har set katten, men det har ingen. Og jeg tænker bare, at hvis der er noget, der kunne ødelægge det her, så ville det være, hvis katten var væk, for så ville der være yderst dårlig stemning.
LÆS OGSÅ: Sara Lygum om "Vild med dans": Gør det for mine børn
Men pludselig får Sebastian Bull en tanke, som viser sig at redde situationen.
- Jeg sidder i min skjorte, som er helt gennemblødt, og lige pludselig tænker jeg ”hvad med skabene? Måske er hun lukket inde i et skab.” Vi har sådan et walk-in-closet, og da jeg åbner døren til skabet, kommer katten ud, og jeg er så lykkelig.
Glemte halvdelen af frieriet
Ikke længe efter kommer Asta Björk hjem, svedig og iført træningstøj, og hun undrer sig hurtigt over Sebastian Bulls opførsel.
- Jeg tænkte, hvorfor er du så nervøs, og du blev ved med at sige, at der lige var noget, vi skal, og du spurgte om vi skulle tage ovenpå nu eller senere, siger Asta Björk og fortsætter:
- Og jeg tænkte bare, hvorfor skal vi overhovedet ovenpå, og skal vi ikke ud at spise? Jeg forstod ingenting.
Det lykkedes dog for Sebastian Bull at få lokket Asta Björk med op på tagterrassen, og så trak han hurtigt et stykke papir med en tale op af lommen.
LÆS OGSÅ: Flere kendte tjekker ind på "Paradise Hotel"
- Jeg havde forberedt noget, jeg skulle sige til dig. Jeg tror, jeg sprang halvdelen over. Jeg kan egentlig ikke huske så meget af det, og jeg har tænkt nogle gange, om det mon var det bedste, jeg kunne gøre?”,spørger Sebastian Bull retorisk, og Asta Björk byder hurtigt ind:
- Det var meget dig, og det var meget mig.
- Og heldigvis sagde hun ja, siger Sebastian Bull, og Asta Björk understreger, at der for hende ikke var nogen tvivl om svaret:
LÆS OGSÅ: "Årgang 0"-Stephanie tager stort skridt efter skilsmissen
- Jeg er ellers sådan én, der tvivler, fordi jeg er en overtænker. Jeg kan godt lide at have overvejet alle muligheder og gennemtænke alt. Men der var ingen tvivl. Jeg havde jo vidst helt fra starten, at det skulle være os to.