Stor kærlighedserklæring lige inden finalen: Jeg er så stolt af dig
Skuespiller Sebastian Bull sender Asta Björk afsted til "Vild med dans"-finalen med god energi og søde ord.
I aften går det løs på dansegulvet - og vinderen af sæsonens "Vild med dans" afsløres. Rasmus Staghøj, Asta Björk, Malene Østergaard, Morten Hemmingsen, Eugen Miu og Anna Munch står spændte tilbage - og Asta Björk er sendt afsted med ekstra god energi og kærlige ord.
LÆS OGSÅ: Det siger oddsene: De vinder "Vild med dans" i aften
Hendes kæreste Sebastian Bull står som den evige støtte og hepper på sidelinjen.
Dét skriver han i en story på sin Instagram-profil.
- I aften er der finale i "Vild med dans"! Jeg er simpelthen så stolt af dig, skriver Sebastian på et billede af Asta.
"Vild med dans" har en særlig plads i hjertet hos både Sebastian og Asta. Det var nemlig i dét program, de mødte hinanden og forelskede sig på dansegulvet.
- At se, hvordan du navigerer rundt i hele maskineriet, kan jeg kun være inspireret og stolt af. Asta, du er indbegrebet af all in og din perfektionisme og dit gåpåmod er helt vildt, skriver den 29-årige "Vogter"-skuespiller og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Kendt sanger gæster "Vild med dans"-finalen
- Jeg ved, du har gjort alt, hvad du overhovedet kan for at losse finalen i mål. Elskede, pøj pøj i aften.
Asta skal danse for allersidste gang i denne omgang med sin dansepartner Rasmus Staghøj - og måske løbe afsted med trofæet. "Vild med dans"-finalen kan ses i aften på TV 2 klokken 20.00.
LÆS OGSÅ: DR afslører ny julekalender