Nu er Ibi alene: Det gjorde virkelig nas

Ibi Støvings søn er flyttet hjemmefra

I aften løber andet afsnit af underholdningsprogrammet "Sælg! Sælg! Sælg!" over skærmen. 49-årige Ibi Støving er vært - og skal således stå for at holde styr på alle de kendte, der skal konkurrere i at sælge og tjene en masse penge på genbrugsfund, der alt sammen går til et godt formål. 

LÆS OGSÅ: Cengiz i vildt projekt: Har brugt en million

Til pressedag på programmet fortalte Ibi, at hun trækker stikket efter 20 år på tv og tager en lang tur til eksotiske Bali. Det skyldes både et kæmpe arbejdspres, men der er også en anden, og helt særlig, grund til, at Ibi trækker teltpælene op.

LÆS OGSÅ: WHAT! 'Gift ved første blik'-Katrine med i 'Forsidefruer'

- Jeg har virkelig knoklet med arbejde de sidste 20 år, og har også været enlig mor for en søn, som så lige er flyttet hjemmefra, så nu er det puslespil lagt, og nu skal jeg lægge et nyt puslespil med forhåbentligt lidt færre brikker. Nu skal jeg ligesom prøve at finde lidt ud af, hvem jeg egentlig er nu, når jeg ikke længere, på den måde, er mor. Så det er en spændende periode, og så tænkte jeg "Bali, der kan jeg fandme sidde og kigge indad", fortæller Ibi til HER&NU/Realityportalen. 

Det er bestemt ikke nemt, når ungerne flyver fra reden, og det har heller ikke været helt uden sorg for Ibi.

- Det går skidegodt for ham, det er mig, der har et problem, griner Ibi og fortsætter:

- Det er hardcore, jeg troede, at jeg ville være meget mere laissez faire omkring det, men det gjorde virkelig nas, og udover at jeg elsker ham overalt på jorden, og han er min "bedste ven", så er det jo også et kæmpe stykke arbejde, som nu er afsluttet. 

LÆS OGSÅ: Julia Sofia og Mark i nyt tv-program: Har aldrig gjort noget lignede

Ibi slutter af med ros til sønnen - og et skulderklap til sig selv.

- Jeg synes selv, at vi har gjort det godt, for det er jo to mennesker, der skal gøre det godt, for at det bliver godt. Jeg synes, han har forvaltet sin barndom og sin ungdom og sin fremtid på en virkelig god måde, og han er et sundt, empatisk og velfungerende barn. Jeg synes egentlig, han er klar til samfundet. Så det er jeg okay med, og jeg er fortrøstningsfuld. 

LÆS OGSÅ: Christiane trækker stikket

Programmet 'Sælg! Sælg! Sælg!' kan ses på Kanal 5 i aften klokken 20.00.