Morten fra 'Gift ved første blik': Jeg skammede mig
I dag har Morten Mortensen stor kærlighed til sine rødder, men sådan har det ikke altid været.
Det helt store kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik' er for alvor igang. Morten Mortensen, 36, og Søren Christian Staun, 32, er blevet gift, og der er vist ingen tvivl om, at det nye spritnye forhold, indtil videre, kører på skinner.
LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen mentalt ødelagt: Minderne er væk
Morten er adopteret fra Korea, og det har ikke altid været en dans på roser at bære rundt på dén historie. Det fortæller han til HER&NU.
Artiklen fortsætter efter videoen af Svend fra 'Landmand søger kærlighed'.
- I min barndom og i mine teenageår insisterede jeg på, at det, at jeg er fra Korea, skulle fylde absolut ingenting. Det repræsenterede en stor skam i mig at skulle være anderledes og se anderledes ud.
I sine voksne år har han i den grad arbejdet på at håndtere de svære følelser.
- I mine voksenår har det fyldt rigtig, rigtig meget. Jeg har brugt meget tid på at forbinde mig med kulturen for eksempel igennem min madlavning, jeg har været i Korea, og jeg har været på det børnehjem, jeg har boet på. Jeg prøver virkelig, og jeg er nået langt med at finde en stor kærlighed i at komme fra Korea, fortæller Morten og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Ægtemanden afslører: Sådan scorede hun mig
- Selvfølgelig er der nogle sårbarheder forbundet med at være transnational adopteret, og det er der også for mig. Der er ting, som har gjort ondt, der er ting, som har været svære at finde ud af, hvordan jeg skulle leve med det.
LÆS OGSÅ: Skjulte forholdet til
Lisbet Lundquist: Hemmelige
kærester
At være fra Korea - men vokse op i Danmark - har været en stor udfordring for Morten. For ham handler det om at finde balancen i at omfavne begge ting.
- Men jeg er et sted lige nu, hvor jeg har en kæmpestor kærlighed til mit oprindelige hjemland. Og så er det jo meget særligt at se koreansk ud, men også at føle sig meget dansk indeni. Men jeg må sige, at der er også blevet ryddet lidt ud i mit hjerte, og der er blevet gjort plads til noget koreansk også. Og jeg skal tilbage til Korea næste år igen, fortæller Morten og uddyber:
- Jeg har virkelig lyst til at dele den her oplevelse og dele en rejse til Korea med mine tætte venner og familie. Det synes jeg bare er en kæmpe oplevelse at få, det må jeg sige. Det er jo en stor del af mig.
LÆS OGSÅ: Efter 33 dage på sygehuset: - Endelig kan vi tage Marlon hjem
Om Morten på et tidspunkt skal dele sådan en rejseoplevelse med Søren vides ikke endnu, men parret kan følges hver torsdag i 'Gift ved første blik' klokken 20.00 på DR1 og DRTV.