Efter Instagram-tavshed: Ditte Haue afslører sød hemmelighed

TV 2-værten har i flere måneder holdt på en sød hemmelighed.

Da TV 2-værten Ditte Haue forleden, efter nogle måneders tavshed på Instagram, blev spurgt, om hun var død, valgte hun at lægge kortene på bordet. 

Og heldigvis sad hun med en vinderhånd – hun venter nemlig sit andet barn. 

– Men endnu en gang uden den glød, der tales vidt og bredt om. Jeg har i stedet kvalme og madlede og kaster op og er svimmel... Hele tiden. Nu har det varet i et par måneder. Og det er desværre ikke slut, forklarede hun blandt andet i opslaget og fortsatte:

- Men NÅR det får en ende, og dét håber jeg så sandelig, det snart gør, så er jeg tilbage i fjernsynet. Med stor mave og en kæmpe spænding over alt det, vores familie står overfor. På den anden side af nytår tæller vi fem. Og det er godt nok vildt. Og dejlig, lød det fra Ditte Haue, 38. 

Artiklen fortsætter under Ditte Haues Instagram-opslag...

Sammen med kæresten, Rasmus Moltke, har hun i forvejen sønnen Jonatan, som kom til verden i december 2022. Rasmus Moltke har derudover en datter fra et tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: Troels Lybys anderledes familiehobby: anerkendt med fornem pris

Ditte Haue og Rasmus Molkte.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.