Husker du?: Her er de fem største bagefiaskoer i "Den store bagedyst"
Den 13. sæson af ”Den store bagedyst” er netop begyndt. Og selvom deltagerne plejer at imponere med deres evner, kan det også gå den anden vej. Vi har fundet nogle af de største smuttere i programmets historie.
Knuste drømme
I dag er Kirsten Thur uddannet konditor med egen virksomhed, men da hun deltog i bagedysten i 2017, var hun blot en 21-årig kvinde, der var glad for at bage.
Da hun skulle lave en kage med en isomaltdekoration på toppen, gik det lige efter bogen. Indtil hun skulle have den flyttet op til dommernes bord. Her faldt den sammen, og toppen af isomalt blev knust i tusind stykker.
LÆS OGSÅ: Sådan går det med kærligheden for "Landmand søger kærlighed"-deltagerne i dag
Moussas mousse
Gennem årene har mousser, der ikke har nået at sætte sig, været et tilbagevendende problem for mange af deltagerne.
Senest i lørdags, hvor Fatima med det passende efternavn Moussa, havde problemer med en mousse, der var mere flydende end fast. Selvom hendes kage, der var en hyldest til hendes kakadue Snowie, mislykkedes, overlevede hun dog og kan opleves igen lige nu.
LÆS OGSÅ: Dick Kaysø flytter til Thailand
På sprøjten
Terese Sau Hansen sprudlede af kreativitet i sidste års udgave af ”Den store bagedyst”. Det var bare ikke alle, der var lige begejstrede, da hun hev en sprøjtepistol fra Bosch med i køkkenet.
Fødevarestyrelsen advarede efterfølgende mod at bruge den til mad, da den indeholdt sundhedsskadelige kemikalier. Terese endte med at vinde bagedysten.
LÆS OGSÅ: Johnny Madsen sendte
sønnen Rasmus: Sygdom i systemet
Seer- storm
Da Gunnar Reinhardt i 2016 skulle lave en polterabendkage, faldt hans kreation ikke i dommernes smag, og han blev sendt hjem.
Det startede en mindre storm blandt utilfredse seere, der mente, at dommerne var gammeldags.
Blandt de rasende var Louise Wolff, Ane Cortzen og Alternativet, der alle skældte ud på det sociale medie X.
LÆS OGSÅ: Diez' vilde liv: Få de mest chokerende detaljer fra bogen her
Salt chok
”De er fuldstændigt uspiselige”. Bagedystdommer Katrine Foged Thomsen var alt andet end begejstret, da hun smagte på Marianne Bjerrings citronkager.
Den dengang 40-årige kvinde fra Børkop var kommet til at bytte om på salt og sukker, så det er måske forståeligt, at dommerne nøjedes med én bid af kagen.
LÆS OGSÅ: Morten Messerschmidt står klar med livretten: Vild med Dot
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.