Eksperterne skred fra 'Luksusfælden'-par: Sådan går det i dag
Eksperterne kunne ikke hjælpe Christian og Malene, men de føler alligevel, at de har fået en masse ud af deltagelsen.
Malene og Christian drømte om at købe hos til dem selv og parrets to børn, men den drøm satte deres høje forbrug en stopper for. Hver måned brugte de mere end 16.000 kroner på mad og diverse - blandt andet på kager og besøg på tanken - og det var alt, alt for meget, slog eksperterne fast.
Det virkede til, at Malene og Christian for alvor havde forstået beskeden, og optimismen var høj, da eksperterne forlod dem med en besked om, at de måtte bruge 8400 på mad og diverse og kun handle fem gange i løbet af den næste måned. Det så dog helt anderledes ud, da Kenneth Hansen og Gustav Juul kom tilbage.
LÆS OGSÅ: Fyret efter ‘Luksusfælden’: Sådan går det Lars i dag
LÆS OGSÅ: Deltager raser efter ‘Luksusfælden’: Det er bare tv-porno
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha fortælle om den store gæld, hun opbyggede, da datteren blev tvangsfjernet.
LÆS OGSÅ: Fødeklar og fallit: Sådan er det gået for ‘Luksusfælden’-deltagere
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Det vil vi bruge 100 millioner på
Malene og Christian havde brugt 13.000 kroner på posten, og hele 43 gange havde parret handlet ind. Det var mere, end 'Luksusfælden'-eksperterne kunne acceptere, og derfor forlod de parret uden at lægge et endeligt budget for dem. Det er dog ikke noget, som de tager alt for tungt, og i dag har de skåret ned for forbruget - dog ikke helt så meget, som eksperterne ville have.
- Det går godt. Jeg syntes ikke, der gik så meget galt, inden eksperterne kom tilbage, men vi skulle lige vænne os til det nye. Vi valgte at tage en lidt mere rolig opstart i stedet for at springe helt ud i det og så falde i igen efter et par måneder, fortæller Christian og slår fast, at det hele er blevet nemmere for dem.
- Det er gået godt med at overholde budgettet, efter de forlod os. Vi bruger lidt flere penge på mad og diverse - de havde givet os 8400, men vi bruger 9-9500 der. Det har vi helt bevidst valgt, for selv om der går et par år ekstra, før vi er gældfrie, så ved vi, at vi kan klare det sådan her, og vi falder ikke i.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila slår hånden af sin mor: Jeg er rasende!
LÆS OGSÅ: Ung mor faldt om: Jeg troede, jeg var døden nær
Husdrømmen lever
Eksperterne satte i budgettet 13.400 af til gældsafvikling, men det har Malene og Christian skåret lidt ned. De betaler på nuværende tidspunkt omkring 10.000 kroner af hver måned, men Christian ved ikke med sikkerhed, hvad det kommer til at betyde for deres fremtidsdrømme - andet end at de ligger lidt længere ude i fremtiden.
- Jeg har sagt, at jeg gerne vil have hus, inden jeg fylder 35, så det giver os lige syv-otte år til det, og det kan vi bestemt godt nå. Så har vi også en ordentlig opsparing ved siden af, så vi kan klare, hvis der sker noget uforudset, så vi ikke skal til at låne, siger han.
Malenes kageforbrug og Christians mange ture på tanken, der tilsammen tog 2000 kroner ud af parrets budget, er også blevet en langt mindre post.
- Malene er gået på kur, så hun er helt færdig med kage. Hun vejede 101 og er nu på 93. Så det går rigtig godt, og hun har sammen med sin træner et mål om, at hun skal ned på 75 kilo inden sommeren. Mine ture på tanken er også skåret drastisk ned. Jeg tillader mig selv at gøre det hver mandag, hvor jeg køber en kaffe, så det er omkring 100 kroner i forhold til de 1000, siger Christian og fortæller, at parret ikke har fortrudt, at de tilmelde sig TV3-programmet.
- Det har været en fin oplevelse, og vi er glade for, at vi var med. Vi har fået det overblik, der før var ikke-eksisterende, og vi skændes ikke om tingene i dagligdagen mere.
LÆS OGSÅ: Mette og Allan fra ‘Luksusfælden’: Vi er gået fra hinanden
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert afslører overforbrug: Her er min guilty pleasure