Fødeklar og fallit: Sådan er det gået for 'Luksusfælden'-deltagere

Natasja og Tino gik fra hinanden under programmet, men i dag følger Natasja stadig eksperternes gode råd og klarer sig godt modsat Tino.

I Esbjerg måtte parret Natasja og Tino bede om hjælp af 'Luksusfælden' til at få rettet op på deres store økonomiske problemer. Den gravide Natasja og kæresten Tino, som i forvejen har to børn sammen, lånte hver måned penge til mad på bordet af familie og venner.

Men deres store forbrug på især fastfood, kviklån og Tinos cigaretter tog overhånd, og de havde mistet overblikket over, hvor meget de skyldte til kreditforeninger og deres nærmeste. Da eksperterne kom igen efter en måned, var Natasja og Tino gået fra hinanden, og Tino var flyttet til et andet hus. Den dag i dag har Tino stadig ikke rykket sig meget på det økonomiske plan.

CHOK: 'Keeping Up With The Kardashians'-stjerner skal skilles

- Lige nu bor jeg hjemme hos mine forældre i Køge, men jeg flytter tilbage til Esbjerg igen for at komme tættere på børnene. Min økonomiske situation bliver langsomt bedre, men jeg ryger stadig og køber også stadig fastfood. Jeg gik fra Natasja på grund af vores skænderier, men det økonomiske spillede også ind, fortæller Tino til Realityportalen, og Natasja stemmer i:

- Vi fungerer helt klart bedre som venner, så jeg har det egentlig meget fint med, at vi ikke er sammen længere. Jeg kan godt se, at det er det rigtige for os at gøre.

LÆS OGSÅ: Reality-hunk er blevet single

Intet økonomisk overskud

Selvom Tino i øjeblikket ikke bor i sin egen bolig, glæder han sig til, at den nye baby melder sin ankomst. Han ved dog endnu ikke, hvordan han skal få råd til at betale børnebidrag til snart tre børn.

- Vi skal have økonomi til vores tredje barn, men jeg har ikke lagt noget til siden for at forberede mig, for jeg har ikke nogle ekstra penge. Mine penge bliver brugt på at betale gælden af. Men jeg optager ikke længere lån, for det kan jeg ikke. Jeg ved ikke, om jeg er gearet til at betale børnebidrag.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program

Natasja klarede ifølge eksperterne sig godt og fulgte det budget, de havde lagt for hende, da de kom på besøs hos hende igen. Natasja fortæller også til Realityportalen, at hun er tilfreds med sin egen udvikling økonomisk. Hun er meget glad for sin medvirken i programmet, og at ’Luksusfældens’ eksperter kunne hjælpe.

- Jeg synes faktisk, det går godt med at få afviklet på gælden, selvom jeg stadig kæmper for at få det til at køre rundt med det budget, som eksperterne har hjulpet mig med at lægge. Jeg har dog ikke snakket med Tino om hans økonomiske situation, så jeg ved ikke, hvordan det går med ham på det punkt, fortæller Natasja.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-par afslører kønnet: Vi venter os en…

Skal snart føde

Natasja er sat til at føde meget snart og glæder sig meget til at hilse på den nye baby. Men Tino skal ikke være med til fødslen.

- Det går rigtig godt med min graviditet. Jeg er sat til at føde den 2. oktober. Tino skal være ved børnene, når jeg skal føde, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Bange Martinna afslører stor hemmelighed: Der er meget, I ikke ved

Da Tino flyttede fra Natasja, lavede de en ordning, hvor Tino har deres to børn hver anden weekend. Tino ser også frem til deres tredje barn. Han fortæller, at han fremover skal se sine børn noget oftere, når han kommer til at bo tættere på Natasja i Esbjerg.

- Jeg glæder mig meget til, at den lille kommer. Jeg skal se mine børn så tit som muligt. Især når der kommer en baby. Så kan jeg også følge mere med i de to store børns skole. Også nu når min bopæl kommer til at være tættere på, fortæller Tino.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder er gravid igen

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Sofie: Det var ikke den ex, jeg håbede på