Eksperterne skred fra 'Luksusfælden'-Jacob: Sådan går det ham i dag
Eksperterne kunne i sidste ende ikke hjælpe Jacob, og i dag fortryder han, hvordan han håndterede deltagelsen i 'Luksusfælden'.
Der var ikke meget hjælp til Jacob, da han tirsdag aften medvirkede i 'Luksusfælden'. Den 25-årige realitydeltager, der tidligere har medvirket i TV3-programmet 'Vi er bare mænd', boede stadig hos sine forældre, der også forsørgede ham, mens han primært brugte sin tid på at spille computer.
Jacob drømte dog om at flytte ud i den nærmeste fremtid, og sammen med eksperterne lagde han en plan for, at han kunne flytte ud om fem år og til den tid være gældfri. Sådan gik det dog ikke. Jacob overholdt ikke aftalen med eksperterne, og da de efter en måned vendte tilbage, var det derfor med beskeden om, at de ikke kunne hjælpe ham.
LÆS OGSÅ: Philip chokerer: Det er slut mellem mig og Simone
Det er derfor en skuffet Jacob, som giver Realityportalen en opdatering på, hvordan det er gået ham, siden programmet blev optaget.
- Jeg tænker, at det er enormt ærgerligt, at 'Luksusfælden' ikke kunne hjælpe mig til sidst. Især fordi jeg kunne have sparet over 100.000 kroner, hvis jeg var lykkes med det, siger han og fortsætter:
- Jeg må også bare erkende overfor mig selv, at jeg ligger, som jeg har redt. Jeg tror godt, at jeg kan få styr på min økonomi igen, men der skal en stor indsats til, og det kræver, at jeg finder en anden side af mig selv end den dovne Jacob frem igen, siger han og slår fast, at han står ved fortidens dårlige valg og kæmper for at løse det hele.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Det vil vi bruge 100 millioner på
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha fortælle om den store gæld, hun opbyggede, da datteren blev tvangsfjernet.
LÆS OGSÅ: Julie forklarer: Derfor droppede Lenny mig på Instagram
Kæmper for at få et arbejde
Jacob fortæller, at han stadig bor hjemme, og at han nu får uddannelseshjælp, som han allerede under programmet søgte. Men han drømmer om at komme i arbejde, og det kæmper han i øjeblikket for.
- Jeg har endnu ikke fundet mig et job. Jeg er tilmeldt nogle vikarbureauer, og jeg gør - i modsætning under optagelserne til 'Luksusfælden' - en reel indsats for at finde et arbejde. Jeg har været til et par jobsamtaler, og jeg skal til endnu en jobsamtale på torsdag, siger han og fortæller, at han også er begyndt at betale af på gælden.
- Jeg har indgået en aftale med nogle af mine kreditorer om afbetaling. Det er mest for at føle, at jeg afbetaler på min gæld, men det er slet ikke nok til at kunne gøre mig gældfri. Når jeg får fundet mig et fuldtidsarbejde, er min plan, at jeg tager kontakt til noget gældsrådgivning.
LÆS OGSÅ: ‘Vi er bare mænd’-stjernens store sorg: Jeg ønsker det ikke for min værste fjende
Jacob medvirkede sidste år i TV3-programmet 'Vi er bare mænd', hvor han kæmpede for at få mere selvtillid og komme væk fra computeren. Det lykkedes, men det varede ikke ved.
Som 'Luksusfælden'-seerne kunne se, var han hurtigt faldet tilbage til de gamle vaner med computer, pizza, durum og cola. Jacob fortæller dog, at det nu er slut, efter han har set sig selv på skærmen.
- Det bestiller jeg ikke mere, efter 'Luksusfælden' tog hjem. I aften så man, hvor mange penge jeg har brugt alene på pizza og det lort, og det satte bare et eller andet i gang i mig. Jeg begyndte at tænke, at det var decideret ulækkert.
- Derfor er jeg begyndt at spise sundere til hverdag. Hvad angår noget helt andet end økonomi, er det jo også på tide, at jeg taber mig - både for min egen selvtillid og af sundhedsmæssige årsager, siger han.
LÆS OGSÅ: Fie Laursens særlige kontrakt: Denne eks må ikke komme i ‘EOTB’
"Undskyld"
Jacob fortæller, at det var psykisk hårdt at medvirke i TV3-programmet, fordi man lige på og hårdt fik set, hvordan han havde brugt sine penge.
- At medvirke i Luksusfælden var en mærkelig oplevelse. Jeg kan jo sagtens sidde her og mene, at de har klippet det forkert sammen, men jeg gider ikke brokke mig over klipningen. Jeg har underskrevet en kontrakt, og vilkårene for hvordan det må klippes sammen stod som en af betingelserne, så det kan jo umuligt komme bag på mig, hvordan de vælger at klippe programmet sammen.
LÆS OGSÅ: Deltager raser efter ‘Luksusfælden’: Det er bare tv-porno
I stedet fortryder Jacob den måde, han selv agerede på skærmen.
- Når jeg ser på mine egne udtalelser til sidst i afsnittet, ærgrer jeg mig rigtig meget, for jeg kan se, at jeg til sidst i afsnittet går i et slags forsvarsmode og kommer med en masse undskyldninger for, hvorfor jeg havde tilmeldt mig 'Luksusfælden'. Blandt andet sagde jeg jo, at jeg meldte mig til 'Luksusfælden' for at få et overblik over, hvem jeg skyldte penge til, siger han og fortsætter:
- Det er ærgerligt, for jeg meldte mig jo for at få eksperternes hjælp. Jeg tror, at det var for at bilde mig selv ind, at jeg havde gjort det godt nok, men det havde jeg jo slet ikke. Hvis jeg kunne undskylde overfor eksperterne, produktionen og især min ven Jack for, at de havde brugt så meget tid på noget, og jeg ikke gjorde min del for, at det skulle lykkes, så ville jeg helt klart gøre det.
Jack, der også medvirkede i 'Vi er bare mænd', stod ved Jacobs side under optagelserne, selv om han gav udtryk for, at han var skuffet over, at vennen ikke havde udviklet sig. Jacob fortæller, at Jack fortsat er en stor støtte og en god ven, der forsøger at hjælpe ham igennem det hele.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfældens’ eksperter: Det laver de ved siden af
Forbliver hjemmeboende
Jacob har indtil videre droppet planerne om at flytte hjemmefra - i hvert fald for en periode.
- Jeg har udskudt drømmen om at flytte hjemmefra. Jeg vil gerne have fundet mig et fuldtidsarbejde og have fået styr på min økonomi, før jeg overhovedet tænker på at flytte hjemmefra. Også så jeg kan se, om der overhovedet vil være penge til det, fortæller han.
- Ifølge eksperterne ville det jo tage fem år at blive gældfri med et fuldtidsarbejde, og hvor jeg bor hjemme. Det var ifølge dem, før de havde forhandlet med mine kreditorer, så jeg tror, at det i hvert fald ligger nogle år ude i fremtiden, at jeg flytter hjemmefra igen.
Jacob fortæller, at han ikke har fået penge af sine forældre efter optagelserne, og at han heller ikke kommer til det. De laver dog fortsat mad til ham, og han betaler ikke husleje. Han betaler dog lidt for strøm.
LÆS OGSÅ: Eik raser mod ‘Luksusfælden’: Det er noget værre pis!
I videoen over artiklen kan du se, da eksperterne skred fra Jacob i 'Luksusfælden', mens du herunder kan se en grænseoverskridende udfordring, hvor 'Vi er bare mænd'-deltagerne skulle smide bukserne.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk har fundet kærligheden