Efter hemmelig faderskabstest: Nægter at se datter
Cæcilie Hansens ekskæreste har taget en faderskabstest, der viser, at han ikke er far til femårige Sophia.
Cæcilie Hansen fra 'De unge mødre' er havnet i sit livs mareridt. Hendes datter, Sophia på fem år, står lige nu uden nogen far, efter at Cæcilies ekskæreste, Mads, har valgt at droppe kontakten til hende. Han har nemlig i al hemmelighed taget en faderskabstest, som viser, at han ikke er far til Sophia.
- Han har bag vores ryg taget en faderskabstest på Sophia hjemme på køkkenbordet. Jeg har ikke selv set den blive testet korrekt, så jeg ved kun, hvad han har sagt til mig. Så nu vil han ikke se Sophia mere, fortæller Cæcilie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Irina og Morten deler glædelig nyhed
Den unge mor vil ikke afvise, at Mads stadigvæk kan være faderen, men hun forstår godt, at der er grund til mistanke.
- Mads og jeg var fra hinanden dengang for seks år siden, og i den korte periode så jeg en anden. Mads og jeg finder så sammen igen, og efter et godt stykke tid holder jeg pause fra mine p-piller og finder så ud af, at jeg er gravid, fortæller Cæcilie, som dog alligevel er utilfreds med måden, det er blevet gjort på.
- Men uanset hvad, så er det mærkeligt at man efter fem år tager den test på køkkenbordet i stedet for at inddrage mig, så det kunne blive taget ordentligt i det offentlige.
LÆS OGSÅ: OL-stjerne dater reality-hunk
Børnepsykolog og socialrådgiver skal hjælpe
'De unge mødre'-stjernen vil fortsat gerne have en faderskabstest, som ikke er foretaget derhjemme. Indtil da må femårige Sophia undvære sin far, og det er ikke let at forklare et lille barn.
- Hun ved ikke andet, end at hun ikke skal derhjem mere, så længe der ikke er taget en test på ordentlig vis. Og hvad fortæller man en 5-årig?, siger Cæcilie og fortsætter:
- I samråd med børnehaven har vi kontakt til en børnepsykolog og socialrådgiver, så hun kommer bedst muligt gennem det hele. Men uanset hvad, så er hun den eneste, der taber i det her, og det gør mig ked af det.
Realityportalen har været i kontakt med Cæcilies ekskæreste, Mads, som ikke ønsker at kommentere sagen.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS:'Gift ved første blik' tilbage med stor ændring
LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører vild fødelsdags overraskelse