Blachman forklarer sig: Derfor sendte jeg Anja Nynne ud
Ifølge Blachman er der en klar årsag til, hvorfor Oliver og ikke Anja Nynne skulle videre i 'X Factor'
Der er ingen tvivl om, at Anja Nynne gav den hele armen i gårsdagens 'X Factor'-liveshow. Desværre var det ikke nok til at få den smukke stewardesse videre i sangkonkurrencen, og hun måtte som den første af de ni liveshow-deltagere forlade programmet.
Da Remee ønskede Oliver ud, og Sanne ønskede Anja Nynne ud, blev det Blachman, der skulle tage den endelige beslutning om, hvilken af de to som skulle videre i konkurrencen. Og selvom han mener, at Anja Nynne aldrig har sunget bedre, end hun gjorde med sin sidste sang, faldt hans valg alligevel på at beholde 15-årige Oliver.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!
Nu forklarer han hvorfor:
- Der er ikke noget taktik i min beslutning, det er ren og skær logik. Jeg vil hellere se en ung mand forløses end en pige, der rent faktisk har leveret de ting, hun kan, med god stil. Anja Nynne var for god på den gentagende samme måde, men hvordan får man det sidste med? Jeg synes faktisk, hun sang noget af sit bedste under showet, så hun var ligesom et sted, hvor man tænker: "Hvor skal man tage hende hen?" Så snakker man ligesom om en rekonstruktion eller ombygning. Det kræver virkelig en totalt anden retningsbestemmelse for at fremhæve det, hun har. Hun er enormt dygtig, men Oliver er også meget raffineret på sin måde, forklarer Blachman til Realityportalen.dk og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Så meget har Sofie Linde taget på under sin graviditet
- Det svære er jo i den ældre kategori, at de har haft mange år til at finde ud af den lille magiske ting, og derfor kan de også nogle gange være de sværeste at arbejde med, da de allerede er meget udviklede, og derfor kan være nødsaget til at afmontere gamle vaner for at komme videre, hvilket er rigtig svært. En ung fyr som Oliver skal have en god oplevelse, og det ville han ikke få, hvis han røg ud efter første liveshow. Det er retfærdigt, at han skal videre.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Sådan klarede Joakim det som ‘X Factor’-vært
WOW: ‘Paradise’-babe fødte hjemme i sofaen
"Jeg køber Thomas' præmis"
Selvom Remee er meget overrasket over, at Anja Nynne i aftes måtte forlade 'X Factor', så stoler han også på showets forløb og sagens natur, selv når det går imod hans egen forventning:
- Det var selvfølgelig ikke det, jeg planlagte, der skulle ske. Og jeg synes egentlig, det var meget uforudsigeligt, for jeg tænkte, at Anja Nynne helt sikkert ville gå videre. Og så er det jo, som det er - det er seerne og i sidste ende Thomas, der bestemmer. Det er sådan, det er skruet sammen, og vi kender jo ligesom præmissen. Mit job er jo, at Anja Nynne ikke skulle blive blandt de sidste to, og selvfølgelig kunne vi have gjort mange ting anderledes, men jeg synes, hun lavede en mega sej performance og leverede det fuldstændigt og næsten fejlfrit, forklarer Remee og fortsætter:
- Jeg kan dog også kun sige, at jeg køber Thomas' præmis, for Oliver står med en super stemme, der måske ikke er forløst eller er trænet på samme måde, og jeg er altid den, der kæmper den sag i programmet, så jeg kan ikke rigtig sige: "Det er for dårligt! Anja Nynne sang bedre". Det ville være dårlig stil af mig. Men jeg synes da, det var vildt ærgerligt og ufortjent, at hun røg ud, men det er jo bare "the name of the game".
Se galleriet øverst med Blachman, der langtfra er tilfreds med pap-udgaven af sig selv.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om kæresten: Vi skal giftes og have børn
LÆS OGSÅ: Det værste ved ‘De unge mødre’ er…
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program