WTF! Samantha og Daniel afslører: Vi har haft sex
Parterne i det arrangerede ægteskab er tilsyneladende ikke kommet tættere på hinanden trods intimt samvær.
En diskussion om håndtering af vasketabs i opvaskemaskinen gik fuldstændig i hårknude hos Samantha og Daniel i aftenens afsnit af 'Gift ved første Blik'. Her afslørede hun i øvrigt, at de har haft sex på bryllupsrejsen – noget der i teorien kunne åbne op for et bedre forhold, men sådan virkede det bestemt ikke. Snarere tværtimod.
LÆS OGSÅ: WTF: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne efterlyst
– Selvom vi har dyrket sex, så er vi ikke blevet supertætte af den grund, erkender Samantha bagefter til HER&NU/Realityportalen.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor 'Paradise'-parret Anne og Nikolaj fortæller om fremtiden.
– Jeg havde nok ønsket, vi havde fundet hinanden følelsesmæssigt, men det savner jeg stadig, fortsætter hun, der blev så irriteret over Daniel under deres diskussion, at hun til sidst flygtede ind på toilettet for at være alene i fællesboligen i Aarhus.
– Jeg var meget vred, da jeg ikke følte, samtalen førte til noget. Der hvor jeg kommer fra, er jeg mere vant til en dialog, hvor man kommer frem til et resultat. Det ser lidt sort ud med to mennesker, der er lige stædig og ikke lyst til at gå på kompromis, mener den 29-årige nygifte kvinde i det arrangerede ægteskab.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Michael: Sådan var det at have sex med Pernille
Daniel: Vi bliver bedre til det
Han mener, den bare skal smides direkte i maskinen fra start, mens hun hælder til den dertil indrettede beholder, der automatisk åbner op, når tiden er inde. Daniel holdt fast i sit argument med, at uanset, hvordan man behandlede vasketabs, så kom det til sidst an på, om det er rent eller ej?
– Der er en lidt dårlig stemning i afsnittet, fordi vi ikke kan blive enige, erkender Daniel set i bakspejlet og fortsætter:
– Selvfølgelig er vi kommet tættere på hinanden nu, hvor vi har haft sex. Jeg holder måske ikke så meget i hånd, men det behøver man heller ikke for at tilkendegive, at jeg holder af et andet menneske. Vi bliver bedre til det, lover Daniel og teaser dermed for, at den kølige luft måske ikke varer ved.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Adelinas krop gik i chok efter Ø-Rådet
Herunder kan man se et andet par, der i den grad har fundet melodien - Mascha Vang og Thomas Evers fortæller om oplevelsen af premieren i 'Vild med dans'.