WOW: 'Luksusfælden'-deltager spiser ost for 8000 kroner

Aftenens deltager i TV3-programmet lever i selvbedrag, og det skal eksperterne forsøge at sætte en stopper for.

Lars bor i Vissenbjerg på Fyn, og her har han hvirvlet sig selv ind i en ond spiral af kviklån. Han låner penge for at betale sin gæld, og alene de sidste to år har han lånt næsten en halv million. Samtidig er han ulykkelig over ikke at have nogen penge, og kæresten Dorthe må betale for hans cigaretter, diesel og mad.

Da 'Luksusfældens' eksperter Carsten Linnemann og Kenneth Hansen afslører Lars’ forbrug for parret, viser der sig dog et helt andet billede. For Lars bruger over 12.000 om måneden alene på diverseposten.

LÆS OGSÅ: Deltager raser efter ‘Luksusfælden’: Det er bare tv-porno

LÆS OGSÅ: Fødeklar og fallit: Sådan er det gået for ‘Luksusfælden’-deltagere

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha fortælle om den store gæld, hun opbyggede, da datteren blev tvangsfjernet.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila slår hånden af sin mor: Jeg er rasende!

LÆS OGSÅ: Ung mor faldt om: Jeg troede, jeg var døden nær

De penge er blevet brugt på computer, dyr telefon, kæmpe fladskærms-tv, nye fælge til bilen og til at købe telefoner til venner og familie. Desuden er han meget glad for ost og spiser ikke andet til frokost, hvilket løber op i 8000 kroner hvert år.

Lars’ selvbedrag går op for både ham selv og hans kæreste, men det bliver en hård vej tilbage på sporet. Lars’ bil er i spil, hvilket han bestemt ikke er tilfreds med, men det er ikke nok. For at følge med gælden, der er eksploderet, skal han også tjene flere penge.

Men med to blødende mavesår i løbet af det sidste år, er Lars bange for, om helbredet kan holde til det øgede arbejdspres. Men kan eksperterne redde Lars’ økonomi uden at han skal arbejde sig halvt ihjel, og vil Lars samarbejde med eksperterne for at finde en løsning?

I videoen over artiklen kan du få et smugkig på aftenens afsnit af 'Luksusfælden', inden du kan se det hele klokken 20:00 på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Det vil vi bruge 100 millioner på

LÆS OGSÅ: Så du Torben i ‘Luksusfælden’? Sådan går det ham i dag