Ung mors svære afsløring: Min datter skal ikke leve på en løgn
'De unge mødre'-deltageren skal snart give datteren en svær nyhed, og det er hårdt for hende.
I 2010 fik ‘De unge mødre’-seerne i kort tid lov til at følge med i livet hos Stephanie Therkildsen, der var gravid og ventede sit første barn med kæresten, Jesper. Deres forhold var dog turbulent, og allerede inden fødslen gik de fra hinanden og trak sig fra reportageserien.
Dramaet fortsatte dog efter parrets exit, hvor både medier og fans kunne følge med på nettet, mens ekskæresterne skændtes og offentligt delte beskyldninger om blandt andet utroskab. Til sidst trak de sig begge helt fra offentligheden, men for nylig har Stephanie igen besluttet sig for at åbne op omkring sit liv.
LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Nadia Shila fortælle om sin kamp mod angsten.
LÆS OGSÅ: Ung mor går til behandling: Jeg har det simpelthen så dårligt
I dag er Stephanie blevet 28 år og har fået yderligere fire børn sammen med Jespers bror, Rasmus. Hendes ældste datter, Sofie, er i dag blevet otte år, men hun kender endnu ikke til sandheden om, hvem hendes far i virkeligheden er. Det fortæller den unge mor på sin blog. Hun ved dog, at dagen snart kommer.
- Den dag, hvor jeg skal se min elskede datter i øjnene og sige den sværeste sætning: “Rasmus er ikke din far”. Jeg har end ikke turdet at sige det højt for mig selv. Jeg har hele tiden vidst, at dagen ville komme, men den var jo langt ude i fremtiden, og jeg troede nok, det ville blive nemmere med tiden, skriver hun og fortsætter:
- Nu må jeg erkende, at Sofie fylder otte år lige om lidt, og tiden er efterhånden ved at være inde til, at hun også skal kende sandheden. Jeg har mange gange tænkt: “Kan dette på nogen måde skjules?”. Men jeg kender jo godt selv svaret, og jeg ville heller ikke lade hende leve på en løgn eller selv skulle finde ud af det. Det har ingen fortjent.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager brød sammen: Jeg sad bare på badeværelset og græd
"Hvordan skal jeg sige det?"
Men selv om Stephanie har haft otte år til at forberede sig på den svære samtale og finde ud af, hvordan hun skal fortælle det, så ved hun endnu ikke, hvordan det skal foregå.
- Men det handler vel i bund og grund om, at uvejret aldrig har lagt sig eller helt vil kunne lægge sig, men at hun skal lære at acceptere det og kunne leve med det. Med al den støtte og kærlighed fra Rasmus og mig. Otte år er gået, og jeg er også blevet otte år ældre, men jeg er ikke kun blevet ældre; jeg er blevet voksen, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Tilbage på skærmen: Glennie klar til ‘De unge mødre’-comeback
Stephanie frygter, hvordan datteren vil tage nyheden, men samtidig ved hun heller ikke, hvad hun skal svare til de mange spørgsmål, som datteren naturligvis vil have.
- Jeg frygter de mange spørgsmål, som vil komme fra Sofie, for i bund og grund kan jeg jo slet ikke svare på særlig mange af dem. Jeg kan for eksempel ikke svare på. "Hvorfor ville min far ikke se mig som lille?”, “Hvor er han nu?“, “Tror du, han vil se mig nu?“, ”Må jeg se ham?“, skriver hun og fortsætter:
- Uanset hvad jeg siger, vil jeg - som altid har været der for hende, passet på hende og elsker hende også være den, som kommer til at såre hende. Og måske lade hende stå med en masse spørgsmål, som jeg ikke kan besvare.
Her kan du læse hele Stephanies blogindlæg, hvor du også kan læse om Stephanies største frygt omkring det hele.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager åbner op om angst: Jeg følte, jeg svigtede som mor