Ung mor indrømmer: Jeg skulle aldrig nogensinde have børn
Amanda Sisse fra 'De unge mødre' ser tilbage på de seneste ti år, og her dukker følelserne frem fra før hun fik William.
Vi lærte Amanda Sisse at kende for ti år siden i 'De unge mødre'. Dengang var hun 18 år og ventede sønnen William, hvilket ikke var planlagt, men at få barn har udviklet hende positivt. Det fortæller hun i et blog-indlæg.
- For præcis 10 år siden, var jeg 18 år – og havde ingen idé om, at jeg 8 måneder senere ville sidde hos lægen med en positiv graviditetstest, som ville ændre mit liv for altid.
Det er så sjovt at tænke tilbage på alle de følelser og tanker, jeg havde, før jeg fik William. Jeg kan huske det, som var det i går, jeg skulle i hvert fald aldrig nogensinde have børn.
LÆS OGSÅ: Ung mor ser tilbage på 2019: Jeg har aldrig grædt så meget i mit liv
Se klippet herunder, hvor Amanda Sisse får kønnet af vide. Artiklen fortsætter efter videoen.
Ifølge Amanda Sisse var det vigtigste i livet dengang veninder og teenagerens mobil, og hun kunne mærke, hvordan verden kun drejede sig om hende.
- Jeg var også utrolig usikker på mig selv, specielt også de første år som mor, det ved jeg ikke, om er en normal følelse som førstegangsfødende, men det var så vigtigt for mig de første år som mor, at vide jeg gjorde alt rigtigt, jeg ville så nødig ødelægge det her lille fantastiske menneske, som jeg havde fået ansvaret for. Det ønsker jeg selvfølgelig heller ikke i dag, men jeg var meget mere usikker i mine valg dengang.
LÆS OGSÅ: Geggos opråb: Tag ansvar for jeres unge følgere
Amanda Sisse er ikke kun blevet mere selvsikker, hun ved også, hvad der er vigtigt.
- Jeg ved, hvad jeg vil, jeg ved, hvad jeg fortjener, og jeg er bedøvende ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Det er naturligvis vigtigt for mig, at mennesker jeg holder af, synes jeg er et dejligt menneske, men hvad andre synes, kunne ikke rage mig mindre.
- Jeg ved, hvad jeg er i stand til, og jeg tror på mig selv, for jeg elsker mig selv – og det er nok noget af det aller vigtigste, jeg har lært om mig selv på de 10 år, afslutter Amanda Sisse sit blogindlæg.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen og kæresten til deres følgere: HJÆLP OS!
LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden